ANNAS ROM GUIDE
Santa Maria della Vittoria

Efter den katolske sejr over tyrkerne i slaget ved Lepanto i 1571 proklamerede Pave Pius V datoen for sejren, den 7. oktober, for festdag og viede den til Jomfru Maria i hendes egenskab af sejrbringer "Nostra Signora della Vittoria", til hvem alle Roms indbyggere under krigen uophørligt havde bedt for en sejrrig udgang.

I Rom havde lægbroderskabet Confraternita del Rosario organiseret en procession i gaderne, hvor de bad om hjælp til troens sejr, mens de reciterede Rosenkransen. Sejrsfesten blev derfor også viet til Madonna del Rosario for hendes indgriben på de kristne styrkers side.

To år efter, i 1573, sammenlagde Pave Gregor XIII de to fester og gav tilladelse til at Festa del Rosario kunne afholdes i alle de kirker i Rom, der besad et alter viet til Rosenkransen (Il Santo Rosario). I århundrederne herefter bredtes dyrkelsen også til andre lande.

Festa del Rosario fejres idag den første søndag i oktober måned.

Litteratur om Santa Maria della Vittoria:
Cerinotti, Angela: Atlante della storia della Chiesa: santi e beati di ieri e di oggi. Demetra, 1999.
- side 250f


Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 3.2.2007