efterfulgte den strenge og lidt fanatiske Pave Pius V (1566-1572), som strammede op på sæder og disciplin i Kirkestaten og døde den 1. Maj 1572.

Konklavet startede med at Kardinal Alessandro Farnese kraftigt arbejdede på at blive valgt, men efter en henstilling fra Kong Filip II trak han sig tilbage og i løbet af 24 timer valgtes Kardinal Ugo Boncompagni til ny pave den 13. Maj. Han tog navnet Gregor XIII.

Ugo Boncompagni var født i Bologna den 1. Januar 1502 og var således 70 år gammel, da han blev valgt. Han havde studeret jura ved Universitetet i Bologna og derpå undervist samme sted. I Rom blev han sekretær for Kardinal Parisio og deltog i Koncilet i Trento, hvor han sympatiserede med reformistfløjen. Pave Paul IV udnævnte ham til Biskop og under Pius V blev han Kardinal. Den 25 Maj 1572 blev han pavekronet.

I sine unge år havde han fået en søn, Giacomo, som han havde vedkendt sig, men efter at han først var blevet gejstlig, havde han levet et ulasteligt og moralsk liv. Sådan levede han også som pave og han udstedte strenge love, selvom han var mere mild og mindre fanatisk end sin forgænger. Desværre havde han ikke så megen gennemslagskraft og forstod ikke altid at sætte sine beslutninger igennem.

Denne vankelmodighed medførte at Rom under hans styre oplevede en opblussen af selvtægt fra de adeliges side, af bandit-uvæsen og de adeliges egne vagtkorps, som ikke mere frygtede Pavens soldater. Prostitutionen florerede og selv Pavens søn misbrugte sin stilling som Governatore di Castel Sant'Angelo til at løslade en gammel kammerat, der med rette var havnet i fængslet. Kun hans hustrus tårer holdt hans fader tilbage fra at sende ham væk fra byen. Men Paven forhindrede sin ældre broder i at komme til Rom, hvor han troede at hans lykke ville være gjort.

Gregor XIII åbnede Jubelåret 1575 og i den anledning lod han bygge flere bo- og samlingssteder for alle de udlændinge, der forventedes at komme til byen: Il Collegio Germanico, Il Collegio Greco, Il Collegio Inglese. Han lod invitationer sende ud til Grækenland og til Japan, hvor Jesuiterne drev missionsvirksomhed. Han var en stor velgører af det jesuitiske "Collegio Romano", som sammen med det tilhørende bibliotek og museum kom til at udgøre kernen i hans "Università Gregoriana".

Det var også som forberedelse til Jubelåret, at Gregor XIII nyorganiserede Roms kornforsyning, "Prefettura dell'Annona", som skulle sørge for indkøb og opmagasinering af korn til at dække behovet hos den stigende befolkning og den stigende mængde af pilgrimme. Til dette formål lod Paven i 1566 den vestlige del af det velbevarede centralkompleks i Diocletian's Termer på Esquilinhøjen indrette til kornmagasin.

Gregor's åbenhed for den økumeniske tanke var dog radikalt ændret efter den frygtelig Bartholomæusnat i Frankrig den 23.-24. August 1572, hvor titusindevis af franske protestanter (huguenotter) blev dræbt. For Paven betød dette blodbad, at det franske katolske kongerige var undsluppet protestantismens fare og dette fejredes blandt andet med en takkemesse i Kirken San Luigi dei Francesi i Rom.

I det hele taget støttede han på alle måder bekæmpelsen af Reformationen, selv en plan om at myrde Dronning Elisabeth I af England havde hans sympati.

Det var under Gregor XIII, at Kardinal Innocenzo del Monte blev løsladt fra sin isolation i Montecassino og fik tilladelse til at vende tilbage til Rom og atter at genoptage sit Kardinal-embede.

Fra Gregor XIII blev valgt til Pave i 1572 fungerede den i Rom kendte læge og forfatter Alessandro Petroni som pavelig livlæge. Han døde dog før Gregor, vistnok allerede i 1581.

Under Pave Gregor XIII blev unøjagtighederne og problemerne ved beregningen af Påske-datoerne efter den gamle "Julianske Kalender" så udtalte, at en reform var nødvendig, hvorfor Paven nedsatte en kommission til udarbejdelse af en ny kalender, som kaldes "den Gregorianske" efter ham. Kommissionen lededes af astronomen og domenikanermunken Egnatio Danti og det blev et forslag af Luigi Lilio fra Calabria, som man enedes om at sætte i værk.

Trods det generelle problem med den gamle kalenders unøjagtigheder, var det i starten kun de italienske fyrster, der indførte den nye kalender, som affødte megen kritik og mistro i den øvrige verden. I december fulgte dog de katolske dele af Tyskland og Schweiz, i 1586-87 indførtes den i Polen og Ungarn og efterhånden også i resten af verden.

Den 10. April 1585 døde Gregor XIII. Han blev begravet i Cappella di San Pietro, som også kaldtes "Cappella Gregoriana" efter at han havde ladet San Gregorio Nazianzeno's relikvier flytte derhen.

Gregor XIII efterfulgtes af Pave Sixtus V (1585-1590).

Litteratur om Pave Gregor XIII:
Rendina, Claudio: I Papi, storia e segreti. Newton Compton editori, 5.ed., 1990.
- side 656ff.
om Gregor XIII på nettet.