Francesco Felice Pozzoni var en romersk arkitekt, som levede og virkede i Rom i slutningen af 1600-tallet.

Han var elev af Giovanni Antonio De Rossi og afsluttede efter dennes død i 1695 genopbygningen af Kirken Santa Maria Maddalena i 1699.

Ifølge kirkebogsoplysninger fra sognet ved Kirken Sant'Andrea della Fratte var Francesco Felice Pozzoni søn af Alessandro Pozzoni og vist nok hans første hustru. Han var ifølge en folketælling i 1672 28 år gammel, så han må være født i 1644 (men Bartoni (se litt.noten) siger 1647/1651 ca.) og da dåben ikke ses i Sant'Andrea's protokoller, har familien muligvis boet et andet sted på dette tidspunkt.

Da Francesco Felices broder Giovanni Maria skal døbes i 1650, sker dette i Kirken San Marcello, men fra 1672 er der mange oplysninger om familien at hente i Sant' Andrea's kirkebøger, hvor der hvert år foretages en optælling af sognets beboere.

Tilsyneladende bor familien i hele perioden fra 1672 til 1699 ved gaden "Discesa di Porta Pinciana" i en husblok, der benævnes "Isola del Tesoro". På et tidspunkt i 1682 er gadenavnet udskiftet til "Strada della Purificazione", men denne er en tværgade til nutidens Via Francesco Crispi, som må være den Discesa di Porta Pinciana, der ellers nævnes. Ejendommen har antagelig ligget på gadehjørnet.

I 1672 var Francesco Felices far, Alessandro Pozzoni, 74 år gammel og gift med den 37 år gamle Apollonia Galletti, som jo i princippet godt som 15-årig kan have været moder til dåbsbarnet i 1650. Men hun har dog under ingen omstændigheder kunnet være moder til Franceso Felice, da der kun er 9 års forskel på de to. Den i 1650 fødte Giovanni Maria nævnes ingen steder i 1672, så han er muligvis død som barn. Istedet opregnes en anden broder til Francesco Felice, den 11-årige Cosimo Giuseppe Pozzoni. I husholdningen er inkluderet en maler ved navn Pietro Francesco, som vel har været fader Alessandro's lærling. Det var dengang almindeligt, at svende og læredrenge boede i deres mesters hus. Alessandro Pozzoni er ellers ikke omtalt andre steder som maler, så han har nok ikke været beskæftiget som kunstmaler.

De samme personer genfindes i husstanden de næste 2 år, hvor man kan se, at malersvenden hedder Carollo eller Garoli til efternavn og i 1674 er 31 år gammel. Samme år figurerer også en ekstra pensionær, den 35-årige maler Giovanni Battista Vassallo.

I 1674 henvendte Francesco Felice sig til domstolene ved Capo le Case og anmeldte tyveriet af en bog kaldet Fisionomia del Homo, skrevet af Giacomo della Porta.

På et tidspunkt mellem 1674 og 1675 er den gamle, ca. 75-årige Alessandro Pozzoni død og lillebroder Cosimo Giuseppe ligeså, hvis han da ikke er flyttet andetsteds hen. I huset, som i 1679 betegnes som Apollonia's ejendom, bor så den 45-årige enke sammen med Francesco Felice og maleren Garoli, som stammer fra Piemonte og arbejder i San Pietro.

Det kan være, at det ind imellem har været lidt småt med penge, for i nogle af folketællingerne er der opført flere logerende i huset: i 1677 en præst fra Paris: Nicolò, i 1678 en Signore Ludovico Ottone Jamar(?) på 35 år, og i 1681 og 1682 en Dottore Andrea Spena.

I 1683 nævnes Francesco Felice ikke i huset, hvor hans stedmoder stadig bor med maleren Garoli, Signore Spena og en Ferdinando Rodier.

Men i 1684 er Pozzoni tilbage igen og antallet af beboere i huset stiger nu betragteligt, for Francesco Felice medbragte sin hustru Geltruda Terzaghi og sin 2 måneder gamle datter Cecilia (Monica), der blev døbt den 11. Marts i Sant'Andrea delle Fratte. En af fadderne var tilsyneladende arkitekten Giovanni Antonio De Rossi ("Dominus Joannes Antonius de Rossi"), som Pozzoni måske allerede nu arbejdede sammen med.

I stedmoder Apollonias husholdning boede nu ikke længere maleren Garoli, men stadig Dottore Spena og Ferdinando Rodier, samt dennes onkel Signore Pietro Francesco Rodier. I løbet af 1683 lader Apollonia Galletto til at være død. På et tidspunkt kort efter 1686 fik Pozzoni overdraget restuareringen af den lille Kirke Santi Sebastiano e Valentino.

I de følgende år voksede Francesco Felices husstand med det ene barn efter det andet, Alessandro Giuseppe født i 1685, Paola og Apollonia, født mellem 1686 og 1696, Girolamo omkring 1697.

Francesco Felices store familie lader til at have overtaget huset helt for dem selv fra 1695, måske har de arbejder, som Pozzoni nu har overtaget fra De Rossi, kastet mere af sig, så det ikke var nødvendigt med logerende - eller måske havde de ganske enkelt brug for pladsen. Dog flyttede maleren Pietro Francesco Garoli atter ind i perioder: i 1695 med sin søn Giuseppe, mens han boede her alene i 1697 og 1698.

I perioden 1694-1706 deltog Pozzoni i arkitektoniske undersøgelser af flere kirker, heriblandt Santa Maria del Popolo, Santa Maria in Trivio, San Giacomo degli Spagnoli, San Giuseppe dei Falegnami og Santo Alessandro e Bartolomeo dei Bergamaschi.

Den 12. Januar 1695 deltog Pozzoni i møder angående en åbning af Piazza Montecitorio. Og den 29. Marts samme år undersøgte han skader, der var sket på Giacomo Fanelli's hus ved Capo le Case, samt nabohuset, ejet af Pietro Belloni.

De Rossi døde den 9. Oktober 1695 og testamenterede sit værksted og sine opgaver til Pozzoni, der længe havde arbejdet under ham sammen med Carlo Antonio Terzaghi, broder til Francesco Felices hustru. Blandt de arvede opgaver var Kirken Santa Maria Maddalena og Hospitalerne del Salvatore og della Consolazione. Samt udførelsen af et gravmæle efter De Rossi's egen tegning.

Fra 1697 til 1710 var Pozzoni arkitekt for Ospedale della Consolazione.

I 1698 lader Francesco Felice, der nu har været omkring 54 år gammel, til at fraværende, til gerngæld er hans søster Giulia Pozzoni rykket ind sammen med tjenestepigen Domenica.

I 1699 står maleren Garoli, men Francesco er nu atter tilstede, sammen med Geltruda og 5 børn, den yngste Geronima på kun 3 år, samt søsteren Giulia og tjenestepigen Domenica.

I 1702 antog Compagnia della Resurrezione ved San Giacomo degli Spagnoli Pozzoni som arkitekt, da et af deres huse i Via Gregoriana skulle bygges højere.

Fra 1705-1710 var Pozzoni arkitekt for Ospedale del Salvatore.

Francesco Felice Pozzoni døde den 8. August 1712 i Rom.

Litteratur om Francesco Felice Pozzoni:
Allgemeines Lexikon der bildenden Künstler von der Antike bis zur gegenwart. Begründet von Ulrich Thieme und Felix Becker. Leipzig, Seemann, 1907-1950.
- Bind 27/28: side 340.
Bartoni, Laura: Le vie degli artisti : residenze e botteghe nella Roma barocca, dai registri di Sant'Andrea delle Fratte (1650-1699).
- side 304-307, 496-497.
Info.roma: Francesco Felice Pozzoni.