Tiberius Claudius Pompeianus af Claudius-familien var født i Antiochia, han blev soldat og var en dygtig general for Kejser Marcus Aurelius i krigen i Germanien. I 167 efter Kristus blev han konsul for første gang og derpå igen i år 173. Han var senator og blev i 169 gift med Marcus Aurelius' datter Lucilla efter hendes mand, Kejser Lucius Verus' død.

Efter Kejser Marcus Aurelius' død i år 180 forsøgte Pompeianus at overtale den nye Kejser Commodus til at forsætte krigen mod germanerne, uden dog at have held med sig.

Da Lucilla sammen med Pompeianus' nevø Claudius Pompeianus Quintianus i år 182 anstiftede et komplot mod hendes broder Commodus, og denne straffede hende med et eksil på Capri med følgende henrettelse, trak Claudius Pompeianus sig tilbage fra det offentlige liv med den undskyldning af hans helbred og syn var dårligt - og han var da også væsentlig ældre end sin hustru.

Han vendte dog tilbage til Rom, da Kejser Commodus blev myrdet i år 192, og senatoren Pertinax, hvis general og patron Pompeianus havde været, tilbød ham nu tronen, men han afslog ligesom han senere under Kejser Didius Julianus afslog et embede i den kejserlige administration.