|
|
Annia Aurelia Galeria Lucilla, Kejserinde fra 164 til 169 efter Kristus, var datter af Kejser Marcus Aurelius og hans hustru Kejserinde Faustina den Yngre. Lucilla blev født ca. år 148 og blev gift med Lucius Verus, kollega og medkejser til Marcus Aurelius. Ca. år 164 fik hun titlen "Augusta" Efter Lucius Verus' død i 169 efter Kristus blev hun gift anden gang med senatoren Claudius Pompeianus. I år 182 startede hun et komplot mod sin broder Kejser Commodus. Attentatet mislykkedes og som straf dømtes hun til eksil på Capri og blev senere henrettet. Samtiden fortalte, at hendes karakter ikke var bedre end hendes broders og efter at have været kejserinde under sit korte ægteskab med Lucius Verus fandt hun det svært at falde tilbage i et almindeligt kvindeliv og dette skulle være grunden til hendes deltagelse i komplottet mod Commodus. Blandt de øvrige deltagere var hendes slægtning Ummidius Quadratus og en slægtning til hendes mand Claudius Pompeianus Quintianus, som med kniv skulle have udført kejsermordet. I sit første ægteskab fik hun en datter og i det andet en søn. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|