|
|
Familien Belliuomini, som også benævnes Belli Hominis, Bellishominibus eller de Bellis Hominibus, eller i kort og sammentrukket form Bellohomo eller Bellomo, kendes fra Rom i det 15.århundrede. Det pudsige navn betyder egentlig "Smukke Mennesker". Det er denne familie, der på et tidspunkt lagde navn til tårnet Torre Belliuomini, der som et af de mange tårne, der i Middelalderen rejste sig i området Campo Torrecchiano, skal have ligget i Macel de' Corvi-kvarteret. Af familiens medlemmer kender vi: Agapitus (Agapito) de Bellishominibus, der i 1464 deltog i den pavelige iklædningsceremoni, da Paul II blev indsat. I 1474 nævnes Agapitus, fordi han ejer en ejendom, der på den ene side grænser op til en af Porcari-familiens ejendomme, som samme år af Domenico Porcari pantsattes til Stefano di Lorenzo Paparoni i anledning datteren Gentilesca Porcari's bryllup. I Antonia Porcari's testamente fra 1475 benævnes Agapitus som kannik ved Peterskirken og i 1491 nævnes han atter i forbindelse med det hus, som Girolamo Porcari ejer i Rione Sant' Eustachio, ved siden af Agapitus' ejendom. Han kaldes her Misser Agabito Bellohomo. Cecchus de Bellishominibus nævnes i 1485 i forbindelse med beskrivelsen af Cola og Cornelio Porcari's ejendom: 2 store huse med en urtehave bagved, som på den ene side grænsede op til en ejendom, som ejedes af arvingerne efter Cecchus de Bellishominibus. Litteratur om Belliuomini-familien:Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975. - side 526. Modigliani, Anna: I Porcari. Storia di una famiglia romana tra Medioevo e Rinascimento. Roma, "Roma nel Rinascimento", 1998. - side 109, 231, 366, 409, 410. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|