ANNAS ROM GUIDE
Gensericus/Geiserik, vandalernes konge

Gensericus/Geiserik/Genserico il Vandalo blev efter sin halvbroders død konge over vandalerne i Afrika i år 428 efter Kristus.

Han var søn af en slave, en tavs og hidsig mand, men en snu diplomat og en hård fjende for romerne. Han opbyggede en solid base for vandalernes ekspansion i Nordafrika og herfra styrede han sine diplomatiske træk mod sine fjender, goterne, hunnerne og romerne.

I 429 indtog han den romerske provins i Nordafrika og i 439 selve Carthago, hvorfra han var i stand til at kontrollere kornforsyningerne til Rom. Her opbyggede han en stor flåde, som truede Middelhavets kystområder.

Flere forsøg fra romersk side på at besejre vandalerne slog fejl og i 442 måtte Kejser Valentinian III anerkende vandalerriget i Afrika som en suveræn stat.

Geiserik var kristen, men arianer, og forfulgte derfor de kristne præster ligesom han eksproprierede romernes ejendomme i Afrika.

I 455 fulgte han Kejserinde Eudoxia's opfordring til at hævne Kejser Valentinian III's død og han drog med sin flåde til Rom, hvor den nye kejser Petronius Maximus flygtede og overlod byen til dens egen skæbne. I 14 dage hærgede og plyndrede vandalerne Rom, indtil de drog bort med alt deres krigsbytte samt Kejserinde Eudoxia og hendes to døtre, hvoraf den ene senere blev gift med Geiserik's søn Hunerik/Unerico.

Geiserik regerede til år 477 og med sin store magt sikrede han sit land en lang stabil fredsperiode.

Bøger/links om Geiserik
Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Ordliste
Hovedside