Petronius Maximus levede i 400-tallet efter Kristus, han var af den romerske adelsslægt Anicii og blev senator og fik mange høje embeder i Rom, bl.a. blev han to gange "praefectus urbi" (i 420-421 og en gang igen før år 433) og to gange "praefectus pretorii" (i 435 og i439-441) og to gange konsul, første gang med Theodosius II som kollega.

Han deltog muligvis i mordet på Kejser Valentinian III i år 455 og krævede derpå tronen med henvisning til de mange høje embeder, som han havde beklædt, til sin position og til sit ægteskab med Eudoxia, der var enke efter den afdøde kejser.

Petronius Maximus blev så valgt til kejser i 455, men nåede kun at fungere i knap 11 uger, da Eudoxia mistænkte ham for at stå bag mordet på Valentinian og derfor bad om hjælp hos kongen i Carthago, Gensericus/Geiserik. Da Petronius hørte, at fjendtlige tropper nærmede sig Rom, flygtede han. Han blev taget til fange af den romerske folkemængde og dræbt.

Petronius Maximus havde en stor ejendom "Domus Petronius Maximus" på Monte Celio syd for Via Labicana ved vejkrydset ved Arbor Sancta (ved nutidens Piazza San Clemente), som han udlagde til en meget besøgt markedsplads og torv "Forum Petronii Maximii".