|
|
|
|
|
Faunus var en romersk gud for naturen, skove, marker, hyrder og bønder. Oprindelig var han en mytisk konge i Latium, søn af Picus (eller måske af Circe og Jupiter) og gift med nymfen Marica og fader til Latinus. Efter sin død blev han dyrket som spådomskyndig og senere sammenblandet med den græske gud Pan. Men det fortaltes også, at han var fader til fauni, faunerne, skovguderne, som han havde undfanget med sin søster (og hustru) Fauna (også kaldet Bona Dea). Faunus havde tilnavnet "Inuus", som den der skænker hjordene frugtbarhed, og da han svarede til den græske gud Pan, fremstilledes han på samme måde med gedebukkeben, spidse ører, horn og hale. Faunus hører til den gruppe guder, der kaldes "di agrestes", naturguderne, ligesom Guden Silvanus, skovenes herre, som han af og til forveksles med, og hyrde- og frugtbarhedsguden Lupercus. Faunus havde muligvis også forbindelse til festen Lupercalia. I Rom rejstes der i år 194 før Kristus et Tempel for Faunus på Tiberøen og desuden kender man til en helligdom for Faunus i nærheden af Kirken San Lorenzo in Fonte ved Via Urbana, Antikkens Vicus Patricius.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|