Den antikke vej Vicus Patricius svarede omtrent til det der idag er Via Urbana, der i Monti-kvarteret løber nede gennem Suburra (det antikke Subura-kvarter) og op til Esquilin's top.

I antikken udgik Vicus Patricius fra gaden Argiletum (den nuværende Via della Madonna dei Monti), hvor den ved den nuværende Piazza della Suburra, nord for Fagutalhøjen omkring det sted, som i antikken kaldtes Bucinum, fortsatte den gamle Porticus Tellurensis og løb mod nordøst nedenfor Viminalhøjen op til Mons Cispius, Esquilin's højeste punkt, den nuværende Piazza dell' Esquilino, og videre ud til Porta Viminalis, der lå hvor nu Via Marsala støder ud i Piazza dei Cinquecento. Udenfor byporten fortsatte der en landevej, måske den der kaldtes Via Collatina.

Ved denne gamle vej byggedes næsten helt oppe på højtoppen i slutningen af det 4. og begyndelsen af det 5. århundrede Kirken Santa Pudenziana ovenpå en tidligere gammel kirke, som i slutningen af det 2. århundrede var blevet indrettet i et endnu ældre Terme-anlæg, Thermae Novatianae (eller Timotheanae), som lå på en del af den ejendom, som den kristne romerske senator Pudens ejede og hvor han ifølge legenden havde Sankt Peter som gæst.

Især ved denne øverste del af vejen var der fra oldtiden mange naturlige kilder, men også længere nede fandtes de og har her lagt navn til Kirken San Lorenzo in Fonte (Den Hellige Laurentius ved Kilden), som ligger på gadens østside lige efter Piazza degli Zingari. Her i nærheden lå også en gang den lille Kirke Sant'Ippolito.

Lidt nordligere lå - stadig på vejens østside Lucus Mephitis og Aedes Mephitis, mens Collis Viminalis tårnede sig op på nordvestsiden med et Alter for Jupiter Viminalis inde i et krat på højtoppen.

Lidt nordligere lå sidevejen Decem Tabernae, der gik vestpå mellem områderne Gallinae Albae og Area Candida, dernæst mødte man et Tempel for Diana og Olimpiades' Termer og inde bagved Domus Caius Julius Avitus. Efter mødet med en vej vi ikke kender navnet på lå så Novatus' Termer med Kirken Santa Pudenziana, som af præsten Ilicius i år 390-393 blev forbundet med Kirken Sant'Ippolito med en buegang (Porticus Ilicii).

På vejens østside lå også en gang kirkerne Santa Euphemia og Sant'Aquileius og lige før Porta Viminalis lå Kasernen for Cohortium Vigilum III, mens der lige efter byporten var rejst altre for Guderne Naenia og Verminus.

Vejen bevarede sit navn langt op i tiden, indtil den blev sat i stand og reguleret under Pave Urban VIII (1623-1644) og herefter fik navnet Via Urbana.

Litteratur om Vicus Patricius:
Ankerfeldt, Carl: Vandringer i det antikke Rom. Schultz, 1976.
- side 208ff.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 862.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
- Rione I, Monti.
Staccioli, Romolo A.: Guida di Roma Antica. Biblioteca Universale Rizzoli (BUR). 8.ed., 2000.