Isis var en ægyptisk modergudinde og gudinde for kvinder og fødsler. Hun var datter af guderne Geb og Nut og søster til Nephtys og Seth og Osiris, med hvem hun samtidig var gift og havde sønnen Horus.

Hun var også gudinde for havet og blev de aleksandrinske søfolks beskytterinde.

I Romerriget fik hendes kult stor udbredelse og i Italien blev der allerede i Republikkens tid bygget hende en helligdom på Capitol. Senatet var godt nok meget imod at få sådan en ny og eksotisk guddom indenfor de gamle mure og forsøgte at få den nedrevet.

I Kejsertiden voksede hendes tilhængerskare og Caligula gav tilladelse til opførelsen af et Isis-Tempel på Marsmarken (Campus Martius), hvorfra hun fik tilnavnet Isis "Campensis". Dette tempel lå i nærheden af Pantheon og nogle anser de mange katte heromkring som efterkommere af kattene ved Isis-helligdommen, da katten var Isis' hellige dyr!

Også ved Via Merulana på Colle Oppio blev der af den ægyptiske koloni der rejst et Tempel for Isis og Serapis og lidt længere nede lå ved Via Labicana den store Isisbue.

I den store den Kaserne, Castra Peregrina, for de udenbys soldater, som var indkvarteret i Rom, var der indrettet flere små kultrum, hvor soldaterne - der jo kom fra mange forskellige egne, også langvejsfra, med egne skikke og gudedyrkelse - kunne dyrke de guddomme, som de følte sig mest knyttet til. Blandt disse "kapeller" var der også et kultrum for Isis og det var muligvis også til hende, at den lille stenbåd, som pryder fontænen på Piazza della Navicella, blev udført som votivgave efter en lykkelig overstået sørejse. Yderligere en votivtavle fra samme helligdom er kendt..

Isis' historie var som følger:

Den onde Seth, broder til Isis og Osiris, fangede Osiris og lukkede ham inde i en kasse, som han satte ud på Nilen, der med strømmen førte den bort til Fønikien. Isis drog nu ud for at lede efter sin broder og husbond, men fandt kun hans lig, som hun bragte tilbage til Ægypten. Men Seth var ikke tilfreds og bortførte også liget for at hugge det i 14 stykker, som han spredte vidt omkring.

Isis drog igen ud og ledte overalt for at finde Osiris' sønderhuggede lemmer. Og igen havde hun heldet med sig og denne gang lykkedes det hende at balsamere liget og dermed give ham et evigt liv.

Med den "genopstandne" Osiris fik hun nu sønnen Horus, et symbol på genfødslen og det evige liv.

Derfor var Isis også de dødes gudinde og på sarkofager vises hun med udbredte beskyttende vinger. Hun anvendte trolddomskunster for at genoplive Osiris og kaldtes derfor også "den trolddomsrige". Ofte afbildes hun i sin egenskab af modergudinde med det lille Horus-barn på skødet.

Litteratur om Gudinden Isis:
Bellinger, Gerhard J.: Mytologisk leksikon. Gyldendal, 1993.
- side 177.
Egyptian Mythology. Paul Hamlyn, 1965.
- side 57ff.
Hjortsø, Leo: Romerske guder og helte. Politikens Forlag, 1988.
- side 224.