San Giovanni Gualberto var født omkring år 995 i en adelig familie i Firenze. Hans religiøse kald kom, da han tilgav den mand, som havde dræbt hans broder og som derpå bad ham om tilgivelse.

Giovanni følte sig frastødt af det religiøse forfald, som herskede i Kirken i disse år, og søgte i 1013 tilflugt i Benediktinerklosteret i San Miniato, men fandt ikke den fred, som han søgte. Han prøvede derpå i 1030 at slå sig ned i Camaldoli, men endte med at trække sig tilbage til en ensom tilværelse i skovene i Vallombrosa i Toscana, hvor han i 1037 grundlagde et lille klostersamfund, befolket af andre munke, der ligesom ham selv søgte ensomhed, ro og afsondrethed. Abbazia di Vallombrosa fungerer den dag i dag.

I 1055 blev San Giovanni Gualberto's klostersamfund ophøjet til en munke-orden, kaldet "I Padri Benedettini di Vallombrosa" eller "I Vallombrosani", og den bredte sig derpå hastigt i Norditalien.

San Giovanni Gualberto døde i Passignano i 1073. Han helgenkåredes i 1193 og regnes for skovarbejdernes skytshelgen. Hans festdag er den 12. juli.

I Rom finder man sporene efter San Giovanni Gualberto i gaden af samme navn, som ligger på Esquilin ved Kirken Santa Prassede, som siden 1198 passes af "I Padri Benedettini di Vallombrosa". Inde i Kirken findes der flere malerier med scener fra helgenens liv, blandt andet i Cappella del Santissimo Sacramento og i Sakristiet.

Litteratur om San Giovanni Gualberto:
Cerinotti, Angela: Atlante della Storia della Chiesa: Santi e Beati di ieri e di oggi. Demetra, 1999.
- side 144f.
Di Re, Paolo: Basilica di Santa Prassede. Monastero Santa Prassede.
- side 60.
The Penguin Dictionary of Saints. Penguin Books, 1982.
- side 200.
Reclams Lexikon der Heiligen und der biblischen Gestalten.
- side 287.