Projektet fik stor interesse og voksede hurtigt. Pave Clemens VIII gav tilsagn om et årligt tilskud til sagen og mange interesserede undervisere meldte sig til at hjælpe med at undervise de efterhånden op mod tusinde børn, som man havde samlet.
Det fælles projekt medførte, at Giuseppe Calasanzio i 1602 lejede et hus i nærheden af Sant'Andrea della Valle, hvor han og hans hjælpere flyttede ind i et munkelignende fællesliv og heraf opstod sammenslutningen kaldet "Piaristi" eller i "Scolopi", et folkeligt ord dannet af udtrykket "Scuole pie" ("De fromme Skoler").
I 1612 flyttedes skolen til større lokaler i Palazzo Torres ved Kirken San Pantaleone.
I 1617 blev sammenslutningen officielt organiseret som Congregazione dei Chierici regolari delle Scuole Pie (også kaldet: Congregazione dei Chierici regolari Poveri della Madre di Dio delle Scuole Pie eller blot: I Poveri della Madre di Dio) med pligt til at bekæmpe analfabetisme og uvidenhed, til at undervise og oplyse unge mennesker om tro og fromhed.
San Giuseppe Calasanzio udbyggede sit skolesystem med både underskole og mellesmkole og snart blev der oprettet sådanne skoler andre steder i Italien samt i Spanien, Tyskland og Polen.
Den megen fremgang og gunst, som Giuseppe Calasanzio og hans projekt nød, kunne ikke undgå at skabe misundelse og modgang, som plagede hans sidste år, indtil han døde i Rom i ejendommen ved san Pantaleo som 90-årig den 25. August 1648.
San Giuseppe Calasanzio blev begravet i Kirken San Pantaleone. Han blev saligkåret den 7. August 1748 og helgenkåret af Pave Clemens XIII den 16. Juli 1767. Da højalteret i San Pantaleo den 3. november 1767 blev genindviet af Monsignor Evodio Assemani med nedsættelsen af relikvierne Madonna's Slør og rester af San Pantaleo og San Callisto, blev San Giuseppe Calasanzio's rester begravet i en dobbelt kiste, en gave fra Grevinde Farnese, i en urne af porfyr og anbragt nedenfor højalteret. I Klosteret ved siden af Kirken findes et relikvieskrin i sølv, udfærdiget af Giuseppe Valadier, hvori helgenens hjerte, tunge, kranie og prækordium (brystvæg) opbevares.
San Giuseppe Calasanzio fejredes tidligere den 27. August, men festdagen blev senere flyttet til den 25. August.
Litteratur om San Giuseppe Calasanzio:
Cerinotti, Angela: Atlante della storia della Chiesa: Santi e beati di ieri e di oggi. Demetra, 1. edizione, 1999.
- side 235.
The Penguin Dictionary of Saints. Penguin Books, 1982.
- side 205.
Pierrard, Pierre: Dizionario dei nomi e dei santi. Gremese editore, 2003.
- side 121.
Sicari, Giovanni: reliquie Insigni e "Corpi Santi" a Roma. Monografie Romane no. 12. A cura dell'Alma Roma, 1998.
- side 75f.
Catholic Encyclopedia: St. Joseph Calasanctius.
Santi e Beati: San Giuseppe Calasanzio.
