Alexander var Biskop of Comana. Der findes flere steder med dette navn, men det lå måske i nærheden af Pontus og Neo-Caesarea. Han levede i begyndelsen til midten af det 3.århundrede efter Kristus.

Det fortælles, at Alexander, der på italiensk kaldes Alessandro, var rig og af ædel byrd, men ønskede at følge i Jesu og apostlenes fodspor og derfor gav alt sit jordiske gods til de fattige og forsørgede sig selv ved at brænde kul.

Hans familie og tidligere venner betragtede ham som en galning og man gjorde lidt nar af ham. Det var i spøg at nogle af dem foreslog ham til det ledige embede, da Gregorio Taumaturgo skulle indsætte en ny Biskop for området.

Men da Alexander stod foran Gregorio, så denne at han havde at gøre med en hellig mand af stor ydmyghed men samtidig med store evner og han viede ham til Biskop, et embede som Alexander udfyldte på bedste vis.

Under Kejser Decius' kristenforfølgelser i årene i 249-250 blev Alexander arresteret og dømt til døden ved at blive brændt ihjel på et bål af trækul, måske de samme som han selv engang havde fremstillet.

Sant'Alessandro måtte naturligvis derfor blive valgt som beskytter af kulsviere og kulhandlere, som fejrer ham den 11. august.

Litteratur om Sant'Alessandro di Comana:
Carpaneto, Giorgio: I vicoli di Roma. 3. edizione, Roma, Newton Compton editori, 1995.
- side 83.
Catholic Encyclopedia: St. Alexander.