ANNAS ROM GUIDE
Santa Lucia - helgeninde

Den sicilianske helgeninde Lucia siges at være død omkring år 304 og fejres den 13.december.

Overleveringen fortæller, at hun med sin syge moder drog på valfart fra Syracus til Sant' Agata's grav ved Catania. Her blev moderen helbredt og lod sig døbe og Lucia bad da om at få lov til at vie sit liv til at hjælpe de fattige og derfor om at måtte bryde sin forlovelse. Da hendes kommende ægtemand fik dette at høre, samt at hun solgte ud af sin arv for at bruge pengene på de fattige, blev han så fortørnet, at han anklagede hende til bypræfekten i forbindelse med Kejser Dicoletian's kristenforfølgelser.

Lucia blev dømt til anbringelse i et bordel, men hverken oksespand eller tusinde mænd var i stand til at flytte hende dertil.

Herefter blev hun overhældt med olie og antændt, men ilden rørte hende ikke.

Til sidst skar man hendes strube over og hun døde efter først at have forkyndt Kristendommens snarlige sejr og modtaget hostien af en præst.

En anden legende beretter, at hun rev sine smukke øjne ud og sendte dem på et fad til sin forlovede, men at Madonna gav hende nye og endnu smukkere øjne. Herefter blev hun skytshelgen for øjensygdomme og i den forbindelse Lyset's helgeninde og i denne egenskab fejres hun stadig væk i Sverige hvert år den 13. december med "Lucia-optog", hvor unge hvidklædte piger bærer tændte lys omkring.

I Rom er der blandt andet en kirke viet til Santa Lucia i Via in SelciColle OppioSanta Lucia in Selci.

Litteratur om Santa Lucia:
Linton, Michael: Lucia. i: Tidsskriftet Sfinx. Institut for Klassisk Arkæologi, Aarhus Universitet. 1982, nr.4:
- side 160.
The Penguin Dictionary of Saints. Penguin Books, 1982.
- side 222.
Piø, Iørn: Julens hvem hvad hvor. Politikens Forlag, 3.oplag, 1984.
- side 139ff.
Reclams Lexikon der Heiligen und der biblischen Gestalten.
- side 337f.

Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Bøger/links om Rom
Fotogalleri
Bykort
Ordliste
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - sidst opdateret 15.8.2003