På Via in Selci på Colle Oppio ligger denne meget gamle og udefra uanselige kirke indviet til lysets og synets helgeninde Santa Lucia og med tilnavnet "in Selci" efter den oldgamle vejbrolægning. Kirken er i et skib og tegnet af Carlo Maderno.
Dekorationen er enkel og mest i hvidt, fresken i loftet er lavet af G.A.Lelli. De 2 smukke sidealtre med stukdekorationer er karakteristiske for Barokken. Det venstre antages at være Borromini's første selvstændige værk fra ca.1633-34.
På Santa Lucia's festdag den 13.december tiltrækker denne kirke, såvel som de andre Lucia-kirker i Rom (Santa Lucia del Gonfalone, Santa Lucia in Banchi og Santa Lucia della Circonvallazione Clodia) en stor menneskemængde.