Denne helgeninde levede i slutningen af det 4. og begyndelsen af det 5.århundrede i Ægypten.

Ifølge legenden var hun kun 12 år, da hun måtte klare sig selv og kom til at leve som prostitueret i storbyen Alexandria. Da hun var 29 år, besluttede hun at deltage i en pilgrimsrejse til Jerusalem, hvor hun flere gange forsøgte at komme ind i Gravkirken, men følte sig holdt tilbage af en mystisk kraft. En dag kom hun forbi et Maria-billede (måske fremstillet som Madonna delle Grazie, som hun ses i Rom) og uden at tænke over det, knælede hun foran billedet og blev under den følgende bøn klar over, at hun måtte ændre sit liv, og hun ønskede nu at gøre bod for sin tidligere levemåde.

Hun drog derfor ud af byen og mødte på vejen en ukendt person, der gav hende 3 sølvmønter, så hun kunne købe brød, og det fortælles, at hun levede resten af sit liv af det brød, hun her købte. En anden fortælling beretter, at hun fik en gryde bønner, som aldrig blev tom.

Maria drog nu ud i ørkenen og levede der i askese og afsondrethed igennem de næste mange år. 47 år efter mødte hun i ørkenen en anden eneboer, en munk ved navn Zosimo, og hun bad ham om at vende tilbage året efter for at give hende den hellige nadver ved Jordanflodens bred. Kort herefter døde den udmagrede og efterhånden ældre kvinde på en skærtorsdag og Zosimo lagde hende til hvile i en grav, som han gravede ved hjælp af en løve, der kom forbi.

Angela Cerinotti fortæller, at forskerne har fundet en historisk kerne i disse legender og at der rent faktisk eksisterede en palæstinensisk eneboerske, som lå begravet i ørkenen og til hvis grav pilgrimmene valfartede.

Santa Maria Egiziaca menes at være død i år 422 og hun fejres den 2. april. Hun er beskytter af alle, der angrer og gør bod, og hun fremstilles ofte nøgen, da hendes klæder blev slidt op under opholdet i ørkenen, med et langt, viltert hår, som dækker hendes nøgenhed. Ofte ses også de tre små brød, som holdt hende i live, og måske løven, som hjalp Zosimo med at grave hendes grav.

Dyrkelsen af Santa Maria Egiziaca udbredtes især i Middelalderen, hvor hun ofte sammenstilledes med Maria Magdalene.

I Rom fandtes der indtil 1920'erne en lille kirke viet til Santa Maria Egiziaca ved Piazza della Bocca della Verità.

Litteratur om Santa Maria Egiziaca:
Cerinotti, Angela: Atlante della storia della Chiesa: Santi e beati di ieri e di oggi. Demetra, 1. edizione, 1999.
- side 110f.
Giorgi, Rosa: Santi. (Dizionari dell'Arte). Milano, Electa, ristampa 2003.
- side 246
The Penguin Dictionary of Saints. Penguin Books, 1982.
- side 236.
Pierrard, Pierre: Dizionario dei nomi e dei santi. Gremese editore, 2003.
- side 152.
Reclams Lexikon der Heiligen und der biblischen Gestalten.
- side 365.