|
(Oversigt over årstal og begivenheder) År 401 - 402 - 403 - 404 - 405 - 406 - 407 - 408 - 409 - 410 - 411 - 412 - 413 - 414 - 415 - 416 - 417 - 418 - 419 - 420 - 421 - 422 - 423 - 424 - 425 |
Anastasius I er Pave (399-401) og derpå Innocens I (401-417). Honorius er Vestromersk Kejser (395-423). Arcadius er Østromersk Kejser (395-408). Vandaler og alaner bryder ind i Romerrigets provinser Noricum og Raetia og goterkongen Alarik benytter sig af lejligheden til med sin hær at drage hærgende gennem Norditalien. Generalen Stiliko får dog ved en hurtig indsats samlet en stor hær og besejrer vestgoterne i 402 og 403. I Rom er Anastasius I Pave fra 400-401 og derpå vælges Pave Innocens I, som sidder fra 401-417. Innocens I er Pave (401-417). Honorius er Vestromersk Kejser (395-423). Arcadius er Østromersk Kejser (395-408). Generalen Stiliko besejrer med en stor hær vestgoterne under Alarik i 402 ved Pollentia (Pollenza). Innocens I er Pave (401-417). Honorius er Vestromersk Kejser (395-423). Arcadius er Østromersk Kejser (395-408). Generalen Stiliko besejrer med en stor hær vestgoterne i 403 ved Verona. Innocens I er Pave (401-417). Honorius er Vestromersk Kejser (395-423). Arcadius er Østromersk Kejser (395-408). En østgotisk invasion under Kong Radigais når helt ned til Firenze (Florentia), der belejres. Kejser Honorius føler sig nu så usikker i Rom, at han beslutter sig for at flytte kejserresidensen herfra og til Ravenna, der har en flådehavn og er omgivet af udstrakte sumpe, der kan beskytte mod angribere. Innocens I er Pave (401-417). Honorius er Vestromersk Kejser (395-423). Arcadius er Østromersk Kejser (395-408). Generalen Stiliko besejrer østgoterne i et endeligt slag ved Faesulae. --- Det Romerske Senat lader rejse en Æresbue for Kejserne Arcadius, Honorius og Theodosius ("Arcus Arcadii, Honorii, et Theodosii") i anledning af Stiliko's sejr i 402. Innocens I er Pave (401-417). Honorius er Vestromersk Kejser (395-423). Arcadius er Østromersk Kejser (395-408). Innocens I er Pave (401-417). Honorius er Vestromersk Kejser (395-423). Arcadius er Østromersk Kejser (395-408). Frankerne forsvarer den romerske nordgrænse, men besejres af vandaler, sveber og alaner, som spreder sig i Gallien. Senere følger alemanner og burgunder. I Britannien udråber soldaterne deres kollega Constantin til modkejser og han sender tropper til Gallien for at overtage herredømmet her. Innocens I er Pave (401-417). Honorius er Vestromersk Kejser (395-423). Arcadius er Østromersk Kejser (395-408) og derpå Theodosius II (408-450). Et komplot stiftes i Rom mod General Stiliko, som beskyldes for at konspirere med germanerne. Stiliko henrettes og Kejser Honorius forskyder hans datter Thermantia. Da den vestromerske hær således er uden leder, benytter goterkongen Alarik sig endnu en gang af lejligheden til med sin hær at gå over grænsen og marchere mod Rom. Romerne, som er overladt til sig selv, da Kejser Honorius forskanser sig i Ravenna, samler en stor sum penge ind og betaler Alarik for ikke at erobre byen. Den østromerske Kejser Arcadius dør og hans søn Theodosius II bliver kejser (408-450). Da Theodosius kun er 7 år gammel, styres riget reelt af præfekten Antemius. Innocens I er Pave (401-417). Honorius er Vestromersk Kejser (395-423). Theodosius II er Østromersk Kejser (408-450). Goterkongen Alarik forlanger land i Noricum til sit folk, men Kejser Honorius afslår, hvorefter Alarik endnu en gang fører sin hær mod Rom, hvor han truer senatet til at udråbe en ny kejser: Attalus. Denne ønsker imidlertid heller ikke at samarbejde med goterne, så Alarik lader ham afsætte og forsøger at overtale Honorius til at afstå området. I Spanien trænger hære af vandaler, sveber og alaner nu ned gennem landet. Innocens I er Pave (401-417). Honorius er Vestromersk Kejser (395-423). Theodosius II er Østromersk Kejser (408-450). Kejser Honorius afslår Alarik's krav og er ikke i stand til at forsvare Rom mod goternes angreb, så byen udsættes nu for erobring og plyndring af den gotiske hær. I 3 døgn hærger vestgoterne Rom, en by der i 800 år ikke har oplevet en erobring og som har troet, at en sådan var en umulighed. Det er derfor ikke blot udplyndrede romere, som står tilbage, men også dybt rystede mennesker, som har mistet troen på Imperiets og byens uovervindelighed og uforgængelighed. Og det er ikke kun rigt krigsbytte, som Alarik's hær drager af med, men også med masser af fanger og gidsler, blandt andre Galla Placidia, Kejser Honorius' halvsøster. Den gotiske hær drager derpå videre ned gennem Syditalien og overvejer at fortsætte til Afrika, hvorfra Italien får sine kornforsyninger, men i slutningen af året dør Alarik og hans østgotiske svoger Ataulf bliver konge istedet (410-415) og opgiver efterhånden det italienske erobringstogt. Innocens I er Pave (401-417). Honorius er Vestromersk Kejser (395-423). Theodosius II er Østromersk Kejser (408-450). Det lykkes den nye General Constantius at stoppe barbarernes plyndringer i Spanien ved at lade dem bosætte sig i forskellige områder og dernæst at besejre modkejseren Constantin i Gallien. Innocens I er Pave (401-417). Honorius er Vestromersk Kejser (395-423). Theodosius II er Østromersk Kejser (408-450). Vestgoterkongen Ataulf fører sit folk tilbage til Gallien og tilbyder Kejser Honorius, der stadig sidder i Ravenna, at den gotiske hær kan gå i kejserens tjeneste og således beskytte romerne, men Kejseren afslår. Hunnerkongen Uldin går med sin hær over Donau, men slås tilbage af østromerske tropper. Innocens I er Pave (401-417). Honorius er Vestromersk Kejser (395-423). Theodosius II er Østromersk Kejser (408-450). Innocens I er Pave (401-417). Honorius er Vestromersk Kejser (395-423). Theodosius II er Østromersk Kejser (408-450). Vestgoterkongen Ataulf gifter sig med Kejser Honorius' søster Galla Placidia, som Alarik havde bortført som gidsel efter Roms plyndring i 410. At en romersk kvinde frivilligt gifter sig med en barbar er uforståeligt for romerne og for Kejseren og hun genvinder aldrig deres tillid og respekt. I Østriget afløses præfekten Antemius af Aurelianus og Kejser Theodosius II's meget religiøse søster Pulcheria ophøjes til medregent. Innocens I er Pave (401-417). Honorius er Vestromersk Kejser (395-423). Theodosius II er Østromersk Kejser (408-450). Kejser Honorius sender en flåde til Gallien for at forjage vestgoterne, som Ataulf herefter fører ned i Spanien, hvor han erobrer Barcelona. Om efteråret myrdes han og hans broder Vallia vælges til ny vestgotisk konge (415-420). I Østriget spidser kirkestriden til med vold og mord som følge. Især de ægyptiske munke er voldelige og Alexandria's patriark Cyrillos støtter og beskytter dem ligesom han får jøderne jaget ud af Alexandria. Innocens I er Pave (401-417). Honorius er Vestromersk Kejser (395-423). Theodosius II er Østromersk Kejser (408-450). Vestgoterkongen Vallia slutter en aftale med Kejser Honorius, hvorefter Kejserens søster Galla Placidia sendes tilbage til Ravenna. Mod at få store forsyninger af levnedsmidler skal vestgoterne nu bekæmpe barbarerne i Spanien. Innocens I er Pave (401-417) og derpå Zosimus (417-418). Honorius er Vestromersk Kejser (395-423). Theodosius II er Østromersk Kejser (408-450). Galla Placidia tvinges af sin broder til at gifte sig med General Constantius. I Rom vælges Zosimus til Pave (417-418). Rufus Antonius Agripnius Volusianus er bypræfekt i 417-418. Zosimus er Pave (417-418) og derpå Bonifacius I (418-422). Honorius er Vestromersk Kejser (395-423). Theodosius II er Østromersk Kejser (408-450). Vestgoterne har næsten udslettet barbarerne i Spanien og dette foruroliger romerne, så General Constantius får dem pacificeret ved at give dem bosættelse i Aquitanien mellem floderne Loire og Garonne. Her opstår et Vestgotisk Rige, som varer til 507. Efter Pave Zosimus vælges Bonifacius I til Pave i Rom (418-422). ufus Antonius Agripnius Volusianus er bypræfekt i 417-418. Bonifacius I er Pave (418-422). Honorius er Vestromersk Kejser (395-423). Theodosius II er Østromersk Kejser (408-450). Bonifacius I er Pave (418-422). Honorius er Vestromersk Kejser (395-423). Theodosius II er Østromersk Kejser (408-450). Vestgoterkongen Vallia dør og Theoderik I vælges som ny konge (420-451). Østriget går i krig mod perserne. Bonifacius I er Pave (418-422). Honorius er Vestromersk Kejser (395-423). Theodosius II er Østromersk Kejser (408-450). Kejser Honorius udnævner sin svoger, Generalen Constantius, til Medkejser under navnet Constantius III, men han dør kort efter og Galla Placidia, der aldrig er blevet forligt med sin broder, søger tilflugt i Constantinopel. I Østriget gifter Kejser Theodosius II sig med en ung, nylig konverteret kvinde Athenais, der får navnet Kejserinde Eudocia. (Deres datter Eudoxia kommer senere til at herske i Vestriget). I Perserriget er der voldsomme forfølgelser af kristne. Bonifacius I er Pave (418-422) og derpå Cølestin I (422-432). Honorius er Vestromersk Kejser (395-423). Theodosius II er Østromersk Kejser (408-450). Østriget slutter fred med Perserriget. I Rom bliver Cølestin I Pave (422-432). Cølestin I er Pave (422-432). Honorius er Vestromersk Kejser (395-423) og Jonannes bliver modkejser (423-425). Theodosius II er Østromersk Kejser (408-450). Kejser Honorius dør og har ingen direkte arvinger. Dem nærmeste arving er hans nevø Valentinian, søn af Galla Placidia og Generalen og Medkejseren Constantius, men drengen er kun 3-4 år gammel og opholder sig med sin moder i Constantinopel, så i Ravenna udråbes istedet en modkejser: Johannes (423-425). Den østromerske Kejser Theodosius II sætter sig straks imod dette valg og sender tropper ind i Dalmatien og en flåde mod Italiens kyst. Kejser Johannes sender sin officer Aëtius til Hunnerriget for at hverve lejesoldater til krigen. I Gallien benytter vestgoterne sig af lejligheden til at gøre oprør for at tage magten. I Østriget forbydes det at ansætte hedninge som officerer og dommere. Cølestin I er Pave (422-432). Valentinian III er Vestromersk Kejser (424-455) og Jonannes er modkejser (423-425). Theodosius II er Østromersk Kejser (408-450). Cølestin I er Pave (422-432). Valentinian III er Vestromersk Kejser (424-455). Theodosius II er Østromersk Kejser (408-450). Kejser Theodosius II's østromerske tropper går fra Dalmatien over Alperne og mod Aquileia. Ravenna belejres og erobres og Modkejser Johannes dræbes. Således kan Valentinian III sammen med sin moder Galla Placidia i 425 holde sit indtog i Rom som vestromersk Kejser (425-455). I starten regerer Galla Placidia i sin lille søns navn. Modkejser Johannes' udsendte General Aëtius får med en lejet hunnerhær på 60.000 mand militærkommandoen i Gallien, hvor han året efter indgår fredsaftale med vestgoterne. Pesten angriber Italien, Frankrig og Spanien. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|