Gaius Octavius blev født i år 63 før Kristus i en senatorfamilie af beskeden oprindelse. Han var Kejser fra år 27 før Kristus til sin død i år 14 efter Kristus.

Hans mormoder var imidlertid søster til den senere diktator Julius Caesar, som selv barnløs adopterede sin nevø og indsatte ham som hovedarving i sit testamente og på alle måder sørgede for at den unge mand fik en god og passende opdragelse og karriere.

Efter mordet på Caesar i år 44 før Kristus arbejdede Octavius målbevidst for at få enevældig magt over Rom og efter mange års borgerkrig lykkedes det ham i år 27 før Kristus at få denne tilkendt.

Som Kejser Augustus herskede han over Romerriget i 41 år, hvor velstand og fremgang herskede. I det store hele var der fred i det indre og der blev bygget nyt og restaureret gammelt over hele Riget, forbedret vandtilførsel og brandvæsen, reguleret kornforsyningen og lovgivet på alle områder.

Augustus blev i år 38 før Kristus gift med Livia, som havde to sønner fra sit tidligere ægteskab, den ældste af disse, Tiberius, blev kejser efter Augustus' død, da næsten alle dennes direkte arvinger var døde under hans regeringsperiode. Således blev det Livia's søn, der førte det Julisk-Claudiske dynasti videre til Augustus' oldebarn Caligula og derpå til Livia's barnebarn Claudius, hvorefter det uddøde med Augustus' tipoldebarn Nero.