Titus Flavius Domitianus af Det Flaviske Dynasti, som fik kejsermagten i år 69, da Domitian's fader Vespasian blev kejser.

Domitian var kejser fra år 81, hvor han efterfulgte sin broder Kejser Titus, til år 96, hvor han blev myrdet.

Han var en god statsmand og dygtig finansmand, men af en meget mistænksom og despotisk natur og skabte sig mange fjender ved at koncentrere hele regeringsmagten hos sig selv og forfølge alle med sine mistanker. Desuden forlangte han at blive betragtet som en gud i levende live og dyrket som sådan.

Under Domitian fandt de første voldsomme kristenforfølgelser sted og dette har også bidraget til det slette rygte, han har fået i eftertiden.

Men han formåede at sikre rigets grænser og slutte fred med dakerne samtidig med at han bragte orden i statsfinanserne og satte flere store byggerier i gang.

Han efterlod sig ingen børn, men efterfulgtes af den gamle senator Nerva, som Senatet udråbte til kejser efter drabet på Domitian d.18.september år 96.