|
Vestromersk Kejser 383-388 efter Kristus |
Magnus Maximus var af spansk oprindelse og havde tjent under den spanske General Theodosius i Britannien og Afrika, inden han selv blev udnævnt til General over hæren i Britannien. Her udbrød der i 383 oprør og soldaterne udråbte Magnus Maximus til Kejser. Han drog derpå ned i Gallien, hvor størstedelen af hæren sluttede sig til ham, fordi der var stor utilfredshed med Kejser Gratian, der måtte se sig forladt af sin hær og den 25. august blev dræbt ved Lyon. Magnus Maximus efterfulgte således Gratian som Vestromersk Kejser, fordi Gratians broder og medkejser Valentinian II stadig var et barn (12 år) og Kejser Theodosius I på dette tidspunkt havde nok at gøre med at passe Østrigets grænser. Men da tronraneren i 387 invaderede Italien og Valentinian II måtte gå i eksil i Østriget, blev det for meget for Theodosius, der lige havde fået sluttet fred med Perserkongen og derfor roligt kunne sende den østromerske hær afsted over Balkan og i 2 slag i Pannonien i 388 blev Magnus Maximus' hær tilintetgjort. Maximus forskansede sig i Aquileia, men Theodosius erobrede snart byen og lod oprøreren henrette. Hermed kunne Theodosius I i 388 genindsætte Valentinian II som Kejser over det Vestromerske Rige. Gallien forblev dog i Maximus' søn, Victor's besiddelse indtil 392. Litteratur og links om Kejser Magnus Maximus: Dizionario dei personaggi dell'antica Roma. Newton Compton editori, 1990. An Online Encyclopedia of Roman Emperors: Magnus Maximus. Wikipedia : The Free Encyclopedia: Magnus Maximus. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|