Flavius Gratianus var født i 359 som ældste søn af Kejser Valentinian I, som udnævnte ham til Kejser i 367. Han var en smuk mand, men uden faderens strålende evner, til gengæld var han en streng katolik.

I 375 måtte han som kun 16-årig efterfølge sin fader på den vestromerske kejsertrone og han udnævnte straks sin lillebroder Flavius Valentinianus til Medkejser.

I hele sin regeringstid blev Gratian ledet af andre. I starten var det hans huslærer Ausonius og derpå Generalen Merobaude.

Som i faderens regeringstid var den mest presserende opgave også i Gratians regeringstid at holde de germanske folkestammer væk fra Romerrigets grænser og i 378 satte han som den sidste Kejser over Rhinen for at bortjage alemannerne. Da den østromerske Kejser Valens, Gratians onkel, i august samme år blev dræbt sammen med to trejedele af hæren i sammenstødet med vestgoterne ved Hadrianopel, blev Gratian's militære position således voldsomt svækket.

Han hidkaldte straks i begyndelsen af 379 den tidligere hærfører Theodosius, som var gået i exil, da hans fader var blevet anklaget og henrettet i 375 eller 376. Nu udnævnte Gratian ham imidlertid til sin Medkejser over Østriget (Theodosius I 379-395) og sammen forsøgte de at stoppe goternes fremmarch.

I 383 udbrød der oprør i de nordlige hærafdelinger i Gallien og Britannien, hvor soldaterne udråbte deres General Magnus Maximus til Kejser. Denne drog derpå ned i Gallien, hvor størstedelen af hæren sluttede sig til og Gratian, der marcherede mod ham, måtte se sig forladt af sin General Merobaude og blev den 25. august dræbt ved Lyon.

Magnus Maximus efterfulgte således Gratian som Vestromersk Kejser, fordi Theodosius I på dette tidspunkt havde nok at gøre med at passe Østrigets grænser. Gratians broder og medkejser Valentianian II var stadig et barn (12 år) og i 387 blev han exileret af den nye Kejser, men blev genindsat på tronen året efter af Theodosius I.

Gratian var meget religiøs og under stærk indflydelse af Kirkefaderen, Sant'Ambrogio (Ærkebiskop Ambrosius fra Milano), og herfra udsendte Kejseren i 379 et edikt, der forbød enhver religiøs forkyndelse, der afveg fra den ortodokse katolske lære. Det vil sige, at både arianismen og de ikke-kristne religioner herved blev forbudt. I Rom vakte det opstandelse mellem hedningene og bypræfekten Quintus Aurelius Symmacus appellerede til Gratian om tolerance overfor de gamle romerske guder, men Kejseren lod sig ikke rokke og istedet frabad han sig titlen "Pontifex Maximus"og lod Victoria-alteret fjerne fra Senatet, der havde ønsket at få penge til at restaurere det.

Læs mere om Kejser Gratian's familie.

Litteratur og links om Kejser Gratian:
Dizionario dei personaggi dell'antica Roma. Newton Compton editori, 1990.
An Online Encyclopedia of Roman Emperors: Gratian.
Wikipedia : The Free Encyclopedia: Gratian.
Catholic Encyclopedia: Gratian.