ANNAS ROM GUIDE
Paolo Valentino Bernini - italiensk billedhugger
1648-167?/?

Paolo Valentino Bernini var født i Rom d.14.2 1648 som søn af billedhuggeren og arkitekten Gianlorenzo Bernini. Han fulgte familietraditionen og blev i sin faders værksted uddannet som billedhugger og arkitekt.

I det meste af sit liv arbejdede han derefter sammen med sin fader og onkel, billedhuggeren Luigi Bernini, i årene 1660-1663 sandsynligvis med da Silva-gravmælet i Sant'Isidoro.

I 1665 var han med på faderens rejse til Frankrig, hvor han udførte en kopi af Gianlorenzo's buste af Kong Louis XIV.

I 1669 arbejdede han sammen med sin fader på en af englene til Ponte Sant'Angelo.

I 1672 blev Paolo Valentino medlem af Accademia di San Luca, men ellers ved man ikke så meget om ham, heller ikke nøjagtigt hvornår og hvor han døde.


Litteratur og links om Paolo Valentino Bernini:
Allgemeines Künstlerlexikon. München, Saur, 1992-.

Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Bøger/links om Rom
Ordliste
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d.5.3.2005