ANNAS ROM GUIDE
Filippo Gagliardi

Filippo Gagliardi, arktitekt og maler, var født i Rom, hvor han fra 1643 boede i nærheden af Sant'Andrea delle Fratte og blev gift i 1651. Han døde i 1659.

I årene 1635-1664 iværksatte Prior Giovanni Antonio Flippini en omfattende restaurering af Kirken San Martino ai MontiColle Oppio og planerne til ombygningen blev lagt i hænderne på Filippo Gagliardi, som også kaldtes "Il Bizzarro" eller "Filippo delle prospettive".

Gagliardi ønskede at give mere luft til kirkerummet for derved at forstærke den religiøse virkning, han lod de tidligere vinduer i siderne tilmure og istedet blev der åbnet 3 store nye vinduer med balkoner på hver side. Væggene deltes op i sektioner, som udsmykkedes efter et "rytmisk" skema med stuk, prospektiver, medaljoner og nicher med helgenstatuer. Gulvet blev sænket 80 cm, og der indsattes sokler under søjlerne..

Gagliardi ombyggede også krypten fuldstændig i 1652 og han tegnede kirkens nye facade, som blev opført i 1664-1676. I venstre sideskib udførte han to meget interessante fresker, der forestiller Peterskirken og Laterankirken med det indre, de havde før kirkerne blev ombygget.

Litteratur og links om Filippo Gagliardi:
Beny, Roloff og Peter Gunn: Roms kirker. Schønberg, 1982.
- side 276.
Boaga, Emanuele: Il Titolo di Equizio e la Basilica di S. Martino ai Monti. 1988.
- side 15ff, 29ff.
Politikens visuelle guide - Rom. Politikens Forlag, 1994.
- side 179.

Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Bøger/links om Rom
Ordliste
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er sidst opdateret d.16.8.2003