ANNAS ROM GUIDE

Matteo Maria Boiardo - italiensk digter

1441-1494

Matteo Maria Boiardo var født i Scandiani i en adelsfamilie under Ferrara-grevskabet. Han mistede sine forældre som ganske ung og blev derefter opdraget ved Hertug Ercole I's hof i Ferrara.

Som 20-årig vendte Boiardo hjem og overtog sin ejendom, men fortsatte med at udføre forskellige hverv som Guvernør i Modena og Reggio Emilia for sin velgører.

Men Boiardo, som var i familie med digteren Tito Vespasiano Strozzi, var særligt tiltrukket af den klassiske litteratur og foretog en række oversættelser af værker fra latin. Derudover forfattede han også selv digte både på latin og på datidens italiensk. Kendtest er nok digtet Orlando innamorato: Den Forelskede Roland.

Matteo Maria Boiardo døde i Reggio Emilia den 19. December 1494.

I Rom er en gade på Esquilin opkladt efter digteren: Via Matteo Boiardo.

Litteratur om Matteo Maria Boiardo:
Letteratura.it: Matteo Maria Boiardo.
New Advent: Catholic Encyclopedia: Matteo Maria Boiardo.
Treccani.it: Boiardo, Matteo Maria.
Wikipedia (engelsk tekst): Matteo Maria Boiardo.
Wikipedia (italiensk tekst): Matteo Maria Boiardo.
Wikipedia (tysk tekst): Matteo Maria Boiardo.


Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 28.8.2012