ANNAS ROM GUIDE
Battista e Francesco Petraglia - italienske stukkatører

omkring 1636


Dokumenter fra arkiverne i Kirken Santi Domenico e Sisto nævner de 2 kunstnere, eller måske snarere håndværkere, Battista e Francesco Petraglia som modtagere af betalinger for diverse stukarbejder til kirkerummet.

Battista Petraglia modtog for eksempel den 26. marts 1636 betaling for udførelse af stukarbejder, kapitæler og altre. Desuden fremgår det, at han også har udført murerarbejder og andre stukarbejder.

I 1637 optræder Battista Petraglia's navn ikke mere og man formoder, at han er afgået ved døden. I stedet viderfører eller overtager en slægtning, en broder eller en søn?, ved navn Francesco Petraglia arbejdet i Kirken.

Og det er Francesco Petraglia, der i 1639 udfører stukarbejdet til rummet omkring højalteret, blandt andet rammerne til de store malerier, som findes på presbyteriets vægge.

Dokumenterne omtaler også en Gaspare Petraglia, som underskriver for Francesco Petraglia, men de nævner ikke noget om arbejder, som han skulle have udført.

Noget af det stukarbejde, som Battista Petraglia udførte, blev derefter i 1636 påført forgyldning af forgylderen Ascanio Ternone.


Litteratur om Battista e Francesco Petraglia:
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
- Rione I: Monti, del 4: side 58.
Roma Sacra : guida alle chiese della città eterna. 1. itinerario - . Elio de Rosa editore, 1995- .
16. Itinerario, 1999. - side 17.
Ss. Domenico e Sisto. Di Virginia Bernardini, Andreina Draghi e Guia Verdesi. Istituto Nazionale di Studi Romani. Fratelli Palombi Editori, 1991.
-side 45.


Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 21.1.2006