ANNAS ROM GUIDE

Alfredo Baccarini - italiensk ingeniør og politiker

1826 - 1890

Alfredo Baccarini blev født i 1826 i den lille by Russi i nærheden af Ravenna i Norditalien. Han fik sin skolegang i Faenza og drog derpå til Bologna for at studere matermatik og fysik. I 1854 fik Beccarini sin eksamen som ingeniør og derpå ansættelse ved Ravenna's kommune, hvor han virkede fra 1854 til 1860.

I 1860-1870 ledede han arbejdet med renoveringen af Ravenna's havnekanel Corsini, samtidig med at han var kommissær for jernbanestrækningen Castel Bolognese-Ravenna, som blev indviet i 1863.

I 1860 var Baccarini blandt grundlæggerne af foreningen "Circolo Ravennate" og i 1863 begyndte han en politisk karriere.

I 1848 deltog Alfredo Baccarini i krigen mod Østrig og senere vendte han tilbage til sin fødeby, hvor han blev valgt som Kommunalrådgive, samt senere til Provinsrådgiver i Ravenna. Han bestred disse hverv til 1876, samtidig med at han i 1871 fik jobbet som leder ved Ingeniørkorpset i Grosseto. I 1873 blev han udnævnt til leder af Hydraulikafdelingen.

Alfredo Baccarini var en god ven af Giuseppe Garibaldi og kom gennem ham til at deltage i arbejdet med at finde en løsning på de stadige oversvømmelser af Rom, når Tiberen gik over sine bredder.

I 1875 blev Baccarini valgt som deputeret til Senatet i det nye Kongerige Italien og han fik snart megen indflydelse på de offentlige arbejder, som han havde så megen erfaring med og forstand på.

Fra Marts 1878 til Maj 1883 var Alfreddo Baccarini i flere perioder Minister for De Offentlige Arbejder og her kæmpede han mod korruption og vennetjenester, hvilket sjorde ham upopulær blandt mange kollegaer. Som minister foreslog han love om anlæg af nye jernbanelinier, støtte til landbruget, sanering af de Pontinske Sumpe, hvor malariaen hærgede og den fugtige jord umuliggjorde effektiv landbrugsdrift. Han forsøgte at fremme mulighederne for landbrugskooperativer og gik ind for bedre forhold, arbejdsskadeforsikring og mindsteløn for de statsansatte.

I 1883 trak han sig fra sin ministerpost og gik over til Oppositionen. Samme år grundlagde han avisen La Tribuna.

I Rom boede Baccarini i 1885 i Palazzo Margani, hvor en indskriftssten på husfacaden i Via d'Aracoeli nr.13 minder herom.

Litteratur om Alfredo Baccarini:
Camera dei Deputati, Portale Storico: Alfredo Baccarini.
Commune Russi: Personaggi illustri: Alfredo Baccarini.
Treccani.it: Baccarini, Alfredo.

Wikipedia.it: Alfredo Baccarini.

Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 4.11.2016