Den feterede og berygtede italienske eventyrer og charlatan Alessandro Cagliostro var egentlig døbt Giuseppe Balsamo og født ca. 1743 i Palermo som søn af en vis Pietro. Forældrene var fattige, men sønnen blev alligevel sat i et præsteseminarium, hvorfra han skal være bortløbet som 13-årig.

Som medhjælp i et klosterapotek lærte han fysik og kemi, men blev bortvist for "slet opførsel". (da.wikipedia)

I 1768 (iflg. nogle allerede i 1767) var Giuseppe Balsamo i Rom som 24-25-årig. Her blev han arresteret efter et slagsmål i Locanda del Sole, på Piazza del Pantheon. Efter 3 dage blev han imidlertid løsladt på ordre af Kardinal Orsini, hvis hovmester, don Antonio Ovis, han havde stiftet bekendtskab med.

I Rom ernærede Giuseppe sig blandt andet ved at forfalske dokumenter og her lærte han en ung smuk pige at kende. Hun var 17 år og hed Lorenza Serafina Feliciani og kaldtes "la bella Lorenza", "den smukke Lorenza". Det fortælles, at hun nærmest var analfabet og kom fra en meget fattig familie, som hun hjalp ved at arbejde som prostitueret, måske i et bordel, hvor Giuseppe muligvis har truffet hende. Faderen var bronzestøberem Giuseppe Feliciani, der skal have boet i kvarteret Rione Regola, i den smalle gade Vicolo delle Grotte, der løber mellem Via dei Giubbonari og Via Capodiferro og dengang kaldtes Vicolo delle Cripte.

Den 21 April 1768 blev de to unge gift i Kirken San Salvatore in Campo. Brylluppet er noteret i Kirkens annaler og bekræfter parrets navne og at Giuseppe var søn af Pietro Balsamo fra Palermo. Men intetsteds nævnes navnet Cagliostro ejheller at Giuseppe skulle være af grevelig herkomst. Parrets senere kalden sig Grev og Grevinde di Cagliostro var således fri fantasi.

Men fantasi havde Giuseppe Balsamo rigeligt af og det lader til, at den smukke Lorenza gladeligt fulgte hans vilde idéer, mens parret nu "drog det halve Europa igennem og Giuseppe optrådte som åndemaner og guldmager, tilvirkede livseliksir. Han forsøgte også at stifte et nyt "ægyptisk frimureri", hvis "Stor-Kophta" han selv skulle være. I Nederlandene og i Tyskland havde han heldet med sig, særlig i de højere kredse, mindre heldig var han i London og St. Petersborg". (Se nedenfor: litt.note (1)

I 1769 var parret kommet til Barcelona, hvor Giuseppe opfordrede Lorenza til at udnytte sine ynder i forskellige rige og indflydelsesrige personers senge. En tid lang blev parret underholdt af en spansk greve, inden de i 1770 blev smidt ud og drog til Lissabon, hvor Lorenza tog bankieren Anselmo La Cruz som elsker.

Efter flere andre rejser kom parret sidst i 1770'erne til London og nu ændrede Giuseppe Balsamo sit navn til Alessandro, Greve af Cagliostro. De tvivlsomme forretninger og svindelaffærer fortsatte dog.

Og sådan gik årene med alskens snyderi og bondefangeri, heriblandt alkymistiske forsøg, indtil de "i 1780 kom til Frankrig, hvor Giuseppe vandt mange fornemme tilhængere, navnlig kvinder, men på grund af delagtighed i "Halsbåndsaffæren" blev sat i Bastillen og snart efter forvist fra Frankrig". (Se nedenfor: litt.note (1)

"Da han derefter i 1789 vilde stifte en ægyptisk loge i Rom, lod den pavelige Inkvisition ham fængsle. Han blev dømt til døden i 1791, men benådet med fængsel på livstid". (Se nedenfor: litt.note (1)

I løbet af parrets omstrejfende liv var kærligheden falmet og Lorenza anklagede flere gange Cagliostro for at mishandle hende og forhindre hende i at dyrke sin katolske tro. Alligevel rejste de sammen fra Trento til Rom i 1789 og indlogerede sig her først i en locanda på Piazza di Spagna og derpå hos Lorenza's forældre. I September måned gik Lorenza imidlertid til Sognepræsten i forældrenes sognekirke Santa Caterina della Rota for at angive sin ægtemage. Måske var det hendes fader, der fik hende til det, for hun ville ikke underskrive anklagen, der den 5. December gik videre til Inkvisitionen sammen med en anklage, som hendes fader Giuseppe Feliciani og spionen Carlo Antonini havde indgivet den 27. November.

Nu blev imidlerid både Lorenza og hendes ægtemage arresteret, og om natten den 27. December 1789 blev Cagliostro ført til fængslet i Castel Sant'Angelo, mens Lorenza blev kørt til Convento di Sant'Apollonia i Trastevere.

Da Cagliostro blev dømt i 1791, blev Lorenza frikendt, men forblev dog de næste 15 år i Klosteret ved Sant'Apollonia. Cagliostro blev sendt i forskellige fængsler og forsøgte ved god opførsel at blive løsladt, men endte med at få psykiske problemer af indespærringen. Den 23. August 1795 ramtes han af apopleksi og lå delvist lammet indtil han døde den 26. August. Som den kætterske fange han var, blev han begravet "uden ligkiste, i den nøgne jord uden sten eller indskrift, med et tørklæde over ansigtet og en sten under hovedet".

Lorenza overlevede ham i næsten 15 år. I 1806 blev hun portnerkone ved Collegio Germanico på Piazza Sant'Apollinare og her døde hun den 11. Maj 1810.

Litteratur om Cagliostro:
(1) Den Lille Salmonsen, Bind II. - J.H. Schultz Forlag, 1938.
- side 421.
Treccani.it: Cagliostro, Alessandro, conte.
Wikipedia (dansk tekst): Alessandro Cagliostro.
Wikipedia (engelsk tekst): Alessandro Cagliostro.
Wikipedia (italiensk tekst): Cagliostro.
Wikipedia (svensk tekst): Alessandro Cagliostro.