ANNAS ROM GUIDE

San Salvatore in Campo - kort fortalt

Piazza di San Salvatore in Campo

Se nr. 33 på Kort over den midterste del af Campo de' Fiori-Turen

Læs også: Mere om Kirken ----- og: Rundgang i Kirken ----

Denne kirkebygning stammer fra 1639, hvor Kardinal Barberini lod arkitekten Francesco Peparelli genopbygge en tidligere kirke af samme navn, som havde ligget ved nutidens Via Arco del Monte, men var blevet revet ned, da man i 1638 udvidede Palazzo del Monte di Pietà.

Kirken er ikke ret stor, den har kun ét skib med 2 nicher og et bredere midteralter i hver side. Apsis er firkantet og dyb i forhold til kirkerummet, der til gengæld ikke er så forfærdelig langt. - Den tidligere kirkebygning, som omtales tilbage til 1100-tallet, havde derimod også sideskibe.

San Salvatore in Campo er bygget på det sted, hvor der i Antikken lå et Tempel for Mars. Rester heraf kan ses i bygningens kælder.

Kirken rummer ingen særlige seværdigheder og er kun sjældent åben for besøgende. Det er dog af og til muligt om søndagen kl. 11-12, når der afholdes messe. Da Kirken for tiden benyttes af en eritræisk menighed, er der imidlertid særlige regler for besøg og deltagelse.

 

Kirken San Salvatore in Campo - cop.Leif Larsson
cop. Leif Larsson
Kort over området
Seværdigheder i området
Steder i området
Fotos fra området
Personer fra området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 24.11.2014 og sidst opdateret d. 9.12.2014