|
|
"Matrema non vole" er den romerske form af den italienske sætning "Madre mia non vuole", der betyder "Min mor vil ikke (have det)" og når den romerske kurtisane Lucrezia Porzia brugte det, var det i betydningen: "Det må jeg ikke for min mor!" - En meget praktisk undskyldning, når der var nogen, som hun ikke ønskede at tilbyde sine tjenester. Lucrezia Porzia - eller Lucrezia di Clarice - var hendes navn og hun var tilsyneladende indfødt romerinde, sikkert fra en beskeden familie (måske selv datter af en kurtisane, hvilket ikke var ualmindeligt på den tid), da det fortælles, at en vis Zoppino fandt hende i Rione Parione, hvor hun vist tjente til livets ophold som almindelig prostitueret. Hun må have været ung og smuk, og sikkert også begavet, for Zoppino tog hende under sine vinger og underviste hende, finpolerede hendes sprog og manerer og lærte hende at være den, der udvalgte sine elskere i stedet for blot selv at blive valgt, at gøre sig kostbar og først give efter, når tilbederne havde tigget og bedt og sendt kostbare gaver. Til dette formål var henvisningen til "moders vilje" helt fortræffelig og snart blev den brugt så meget, at sætningen endte med at blive Lucrezia's tilnavn. Og hun selv blev en af tidens kendteste kurtisaner, i et brev fra 1519 nævnes det, at hun og 2 andre kurtisaner var inviteret til middag hos Lorenzo Strozzi sammen med sammen med Kardinalerne Rossi, Cibo, Salviati og Ridolfi, og omkring 1521 var hun Kardinal Lorenzo Campeggio's elskerinde. Pietro Aretino fortæller, at Matrema også satte en ære i at oplære sine tjenestefolk - og hun havde en del - i et bedre sprog og selv hendes moder Clarice blev belært om de finere sproglige nuancer. Dog kunne Matrema ikke holde stilen hele vejen igennem! Under det vanskelige konklave i 1521-1522 var hun så overbevist om, at hendes elsker Kardinal Lorenzo ville blive valgt til den næste Pave - og han var ellers ikke en af de oplagte kandidater - at hun opfordrede alle til at indgå et væddemål med hende: 100 dukater til Matrema, hvis hendes Kardinal vandt - og ellers ville hun give sine ydelser gratis i 3 nætter! Desværre for Matrema var det den flamske Kardinal Adriaan Florensz, der blev Pave under navnet Hadrian VI, og han var meget imod det kostbare og farverige hofliv, som havde udviklet sig under Pave Leo X, så han dikterede besparelser og indskrænkninger, reformer og opstramninger, "slankelse" af Kardinalernes "hoffer" og bortsendelse af de kunstnere og kurtisaner, som de hidtil havde huset og støttet. Hvad der så blev af Matrema, ved vi ikke, måske rejste hun som senere Tullia d'Aragona til Venedig, eller måske levede hun videre, men tilbagetrukket, i Rom, hvor livet snart blev "normalt" igen efter Hadrian VI's død i 1523. Litteratur og links om Matrema non vole: BNet: Witcombe, Christopher L.C.E.: The chapel of the courtesan and the quarrel of the Magdalens. Rendina, Claudio: Cardinali e cortigiane. (I Big Newton, Saggi, 164). Roma, Newton Compton editori, 1.ed., 2007. - side 84ff. Rendina, Claudio: I Papi, storia e segreti. Newton Compton editori, 5.ed., 1990. - side 618f. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|