M. Postumius Festus

M. Postumius Festus, der tilhørte den gamle Postumius-familie, som havde ejendommene "Domus Postumiorum" på Quirinalhøjens skråning og "Domus Postumii" på Pinciohøjens østskråning, var oldefar til de senere consuler T. Flavius Postumius Varus og T. Flavius Postumius Titianus, men det er usikkert præcist hvordan de ellers var beslægtede.

M. Postumius Festus beklædte ligesom de fleste af sine slægtninge adskillige høje embeder. Han var orator, berømt rethoriklærer, udpeget til proconsul for provinsen Asia, Flamen-præst og consul suffectus i år 160 efter Kristus.

Om M. Postumius Festus handler indskriften ILS 2929: "[M. Pos]tumium Fest[um] - oratorem utraque facund. - maximum, procos. Asiae destinat., - VIIvirum, flam., venerabilis - memoriae virum - T. Fl. Postumius Varus cos., - pronepos, sectator - eius." Indskriften stammer fra en statue opstillet af T. Flavius Postumius Varus til ære for den berømte oldefar.

Litteratur om M. Postumius Festus:
Dessau, Hermann: Inscriptiones Latinae Selectae (ILS). Chicago: Ares Publishers, 1979.
- Vol I, side 574.
Platner, Samuel Ball: A topographical dictionary of ancient Rome. Completed and revised by Thomas Ashby. Oxford University Press,
- side 188.
Richardson, L.: A New Topographical Dictionary of Ancient Rome. Baltimore and London, The Johns Hopkins University Press, 1992.
- side 133.
Rüpke, Jörg: Fasti sacerdotum : die Mitglieder der Priesterschaften und das sakrale Funktionspersonal römischer, griechischer, orientalischer und jüdisch-christlicher Kulte in der Stadt Rom von 300 v. Chr. bis 499 n. Chr. Stuttgart, Franz Steiner Verlag, 2005. (Religionswissenschaft)(Potsdamer Altertumswissenschaftliche Beiträge. 12,1-12,3)
- Teil 2: Biographien. Mit Anne Glock. Side 1234.