ANNAS ROM GUIDE
Pietro Lombardi - arkitekt og kunstner

vandt i 1920'erne en konkurrence om en fontæne til Piazza dell'Emporio. Fontana delle Anfore blev opstillet der i 1926, den forestiller en gruppe af slanke romerske amfora'er, hvorfra vandet stille risler ned i et underliggende bassin.

Kunstneren minder hermed om, at Emporium også var det sted, hvor skibene lossede deres last af vin i amfora'er og de, der var i stykker, blev her smidt i en bunke, der med tidens løb voksede så meget, at der blev dannet en hel høj af tusindevis af potteskår, nemlig "potteskårshøjen" Monte Testaccio.

Fontænen kaldes også "Fontana del Testaccio".

Senere vandt Pietro Lombardi også en konkurrence om en række "kvartersfontæner", som blev opført rundt omkring i Roms forskellige "rioni" (kvarterer) i årene 1927-1929. Det drejer sig om fontænerne "Fontanella dei Monti" i Via di San Vito, "Fontanella delle Arti" i Via Margutta, "Fontanella dei Libri" i Via degli Staderari, "Fontanella della Pigna" på Piazza San Marco, "Fontanella del Timone" på Lungotevere Porto Ripa Grande, "Fontanella delle Botte" i Via della Cisterna, "Fontanella delle Tiare" på Largo del Colonnato di San Pietro og "Fontanella delle Palle di Canone" på Largo di Porta Castello. En fontæne på Piazza Scossa Cavalli er idag forsvundet og "Fontanella delle Cascatelle" på Piazza del Verano blev ødelagt under 2.Verdenskrig.

Bøger/links om Pietro Lombardi
Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Ordliste
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet ca. d. 20.2.2005 og sidst opdateret d. 10.10.2011