Dette religiøse Broderskab er et af de ældste i Rom. Nogle mener endda det ældste, ældre end Confraternita del Gonfalone, som blev stiftet omkring 1246 eller 1260. Hvis det er tilfældet, stammer Confraternita di Santo Spirito in Saxia måske fra 1198-1216, tiden under Pave Innocens III. Denne Pave lod nemlig hele komplekset kaldet Scola Saxorum ombygge, efter at den engelske Konge Johan Uden Land i 1213 havde lovet Paven en permanent ydelse til driften af det nye hospital (Santo Spirito in Sassia).

De fleste mener dog, at Broderskabet er grundlagt i 1268 med det formål at opføre hospitaler og sørge for disses vedligehold. Broderskabet var dannet af lægfolk og virkede ved siden af den modsvarende religiøse hospitalsorden, Cavalieri di Santo Spirito in Sassia eller Ordine dello Spirito Santo in Saxia, som blev grundlagt af Guy de Montpellier i Pyla-Saint-Gely i det 12.århundrede. Guy de Montpellier blev kaldt til Rom af Innocens III for at tage sig af organisationen af det nye hospital.

I starten havde Broderskabet stor succes, men da Paverne fortrak til Avignon, gik det ned ad bakke og det var tæt på at sygne helt hen.

Opsvinget kom med Pave Eugen IV (1431-1447), der i bullen "Salvatoris nostri", som han udsendte den 25. Marts 1446, påbød en nyorganisering af Selskabet, hvorefter det atter fik fremgang. Blandt andre engagerede Kardinal Alfonso Borgia (den senere Pave Calixtus III) sig i Broderskabet. Måske som tak for at Paven havde udnævnt ham til Kardinal i 1444?

Pave Eugen IV gik grundigt til værks med nyorganiseringen. Han bragte orden i indtægtskilderne og fratog den religiøse Orden muligheden for at vælge Ordensleder i egne rækker, men reserverede den ret for sig selv. Den første Ordensleder, han indsatte, var Kardinal Pietro Barbo, den senere Pave Paul II. Paven regulerede Orden og Broderskab helt ned i detaljerne og bestemte, at det skulle koste 3 guldfloriner at blive indskrevet og 1 florin om året at forny medlemsskabet. Desuden befalede han, at Kirken skulle restaureres og donerede selv 200 gulddukater hertil. Han indskrev sig selv som det første nye medlem, fulgt af 22 Kardinaler.

Arciconfraternita di Santo Spirito in Sassia er i besiddelse af en gammel "medlemsfortegnelse", kaldet "Liber Fraternitatis". Broderskabet optager stadig medlemmer og det fortælles, at det sidste navn i bogen er Pave Johannes Paul II's. Fortegnelsen er i to dele og den ældste stammer fra Eugen IV's genoplivelse af Broderskabet. Den starter i April 1446 og først listes Pavens eget navn, hvorefter der følger navnene på en række af hans Kardinaler. I de følgende år (1446-1449) er der en flere indførsler af Kardinal-navne, men det var ikke alle af tidens Kardinaler, som blev medlemmer. Den anden del er påbegyndt efter at Pave Sixtus IV lod bygge et nyt Hospital efter en voldsom brand i 1470, der ødelagde de gamle bygninger (både Hospital og Kirke) fra Innocens III's tid. Listen begynder i 1478 og også her starter den med med Pavens eget navn efterfulgt af navnene på nogle af hans Kardinaler. Liber Fraternitatis består af omkring 10.000 navne! De fleste indført mellem 1478 og 1500. Det er stadig tilfældet for denne periode, at ikke alle fra Kardinal-Kollegiet er medlemmer. Blandt medlemmerne findes derimod også en del udlændinge, da Hospitalet havde søsterorganisationer rundt omkring i Europa. Og sjovt nok er der også kvindelige medlemmer: Newton (se litt.note 1 forneden) citerer en indførsel fra 1485 for Johann vom Hirtze fra Köln og hans hustru Margrethe: "Ego Iohannes de Cervo, utr. iur. doct., orator civit. Colonie, et Margarita, ux.m., intr. .xxii. iunii 1485. ma. pro.".

Af særlig interesse for Danmark er naturligvis det besøg, som Kong Kristian I i 1474 aflagde hos Pave Sixtus IV. I Ospedale di Santo Spirito in Sassia findes en fresko, der foreviger dette besøg. Mens han var i Rom, besøgte Kristian I også Hospitalet og fik herfra inspiration til at omdanne det forfaldne Helligåndshospital i København efter hjemkomsten. Kristian I har også indskrevet sig som medlem af Broderskabet, ligesom senere Kong Hans gjorde det. Den gamle Hospitalsorden var nemlig allerede kendt i Danmark, hvortil den var kommet i 1232. Her kaldtes den Helligåndsordenen. Kristian I fik forøvrigt også mere ud af sit besøg hos Paven, nemlig en tilladelse til at opføre et Universitet i København med fire fakulteter.

Medlemsskab af Confraternita di Santo Spirito in Sassia indebar visse pligter. Medlemmerne skulle deltage, når Hospitalets præster bragte sakramentet til en døende patient. De skulle deltage i messerne på festdage, besøge og hjælpe de syge - især de fattigste patienter.

Indtil 1607 var Broderskabet blot et "Confraternita", men ifølge Pave Paul V's bulle af 19. Marts 1607 blev det ophøjet til "Arciconfraternita" ("Ærkebroderskab"). I de følgende hundrede år havde Broderskabet masser af opgaver og medlemmer. Så mange, at de endog i 1683 fik tildelt deres egne lokaler i kapellet Oratorio di Santa Maria Annunziata in Borgo, kaldet "Annunziatina" ("Den lille Annunziata").

 

 

Litteratur om Arciconfraternita di Santo Spirito in Sassia:
Guide Rionali di Roma. Roma, Fratelli Palombi Editori.
- Rione XIV, Borgo, Parte III. Di Laura Gigli. 19904. : side 24 m.fl.
Pocino, Willy: Le confraternite romane. Roma, Edilazio, 1. edizione, 2000.
- side 142-143.
(1) Newton, Stella Mary: A Confraternity of the Holy Ghost and a Series of Paintings of the Life of the Virgin in London and Munich. i Journal of the Warburg and Courtauld Institutes. Vol. 39 (1976).
- side 59-68.
Petrassi, Mario: Santo-Spirito-hospitalet. i Tidsskriftet Enotria, 1974, nr.2.
- side 23-31.
Rohde, Ina: Santo Spirito-hospitalet. i Tidsskriftet Enotria, 1974, nr.1.
- side 35-39.