|
|
Medlemmerne af Unione dei Merciai, lauget for "mercanti merciari", de handlende med broderier, tråd og garn, og lignende sager, besluttede i slutningen af 1500-tallet at oprette et religiøst broderskab, som i 1594 blev godkendt af Pave Clemens VIII, der tildelte dem den lille - og senere nedrevne - Kirke San Valentino ved nutidens Piazza Paganica. Disse handlende havde som skytshelgen San Sebastiano og viede derfor deres Kirke til ham sammen med San Valentino. Confraternita dei Santi Sebastiano e Valentino dei Merciari beholdt deres Kirke, kaldet Santi Sebastiano e Valentino dei Mercanti, indtil 1871, da den blev revet ned. På samme tidspunkt "uddøde" også Broderskabet, der i tidens løb havde haft gode og dårlige tider, både med mange medlemmer, blandt andet handlende med bånd, hatte, handsker, pelsværk, kamme, parfume og lignende, og færre medlemmer, når visse grupper meldte sig ud og dannede deres egne foreninger.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|