|
|
San Giosafat/Josaphat af Polotsk var russisk biskop og martyr, født i Vladimir (Wolodymyr) ca.1580 og død i Vitebsk i 1623. Hans helgendag er den 12. November. Josaphat Kunsevich (Kuncewyz) blev medlem af San Basilius-Ordenen, præsteordineret og senere abbed i et kloster i Vilna. I 1617 blev han biskop i Polotsk (Polock). Disse ortodokse provinser i Kiev havde i 1595 indgået et forbindelse med kirken i Rom og San Giosafat satte alt ind på at styrke og øge dette samarbejde. Han fik mange tilhængere, men situationen var vanskelig, for der var mange andre interesser og gammelt nag fra begge sider. Under et kirkeligt besøg i Vitebsk i 1623 blev han den 12. November myrdet af en flok modstandere, der råbte "dræb paveelskeren!". Han blev saligkåret i 1643 og helgenkåret den 29. Juni 1867. San Giosafat blev først begravet af munkene i Polotsk, senere blev hans legeme flyttet til Biala i Podlascia. I 1916 blev hans jordiske rester flyttet til Kirken Santa Barbara i Wien. Efter afslutningen af 2. Verdenskrig blev de imidlertid flyttet til Peterskirken, hvor de fra den 25. November 1963 hviler i en glasurne under alteret for San Basilio. En gren af San Basilius-Ordenen har taget navn efter San Giosafat og har bopæl i Rom i den gade, der har navn efter helgenen: Monaci Basiliani di San Josafat i Via di San Giosafat nr.8. San Giosafat di Polotsk bør ikke forveksles med den San Giosafat, der nævnes som del af helgenparret "Santi Barlaam e Giosafat". |
|
|
|
|
|
|
|
|
|