Basilius-Ordenen er grundlagt af den græske kirkefader Basilius den Store (San Basilio, ca.330-379) og baserer sig på hans munkeregel: klostrene kontrolleres af bisperne og der kræves lydighed, manuelt arbejde og tidebønner.

Ordenen organiser sig i små samfund med få medlemmer og ud over den ubetingede lydighed, arbejdes der også på at opnå et harmonisk sind og leve et moderat asketisk liv.

Ordenen bredte sig fra Grækenland til Syditalien, men i lang tid beholdt den sit græske præg. Talesproget var græsk og den religiøse ritus var græsk.

Efterhånden blev ordenen latiniseret, kilderne er sparsomme, men man mener at dette skete omkring 1269 og i århundredet efter blev klostrene mere og mere affolkede, indtil latinske munke overtog dem.

I 1604 trådte polakken Josaphat Kuntsevych ind i Basilius-Ordenen og han har senere lagt navn til en gren af Ordenen: The Basilian Order of St.Josaphat. Denne Orden findes også i Rom, hvor de har bopæl i den gade, der bærer St.Jospahats navn: Monaci Basiliani di S. Josafat i Via San Giosafat nr.8. Her praktiseres ritus ifølge La Chiesa Arcivescovile Maggiore Ucraina ligesom der gør i de andre kirker, der er tilknyttet Basilius-Ordenen: Kirken Santi Sergio e Bacco og Basilica di Santa Sofia Cattolici Uniati.