var en ung mand af adelig familie, som på sin bryllupsdag pludselig bestemte sig til at blive eremit og drog til østen ud i ørkenen, hvor han levede i mange år i ensomhed og bøn.

Han vendte senere tilbage til sin familie, men ville ikke genkendes og lod sig fæste som tjener og først efter 17 års ydmyg og tro tjeneste (hvor han altid sov under en trappe) gav han sig døende til kende for sin familie. Dette skulle være sket under Pave Innocens I (401-417).

Faderen var en rig senator, Eufemianus, som havde et pragtfuldt hus på Aventin tæt ved det sted, hvor kirken Santi Bonifacio e Alessio's venstre side nu ligger. Moderen hed Aglaes, var datter af prokonsulen Acacius og rejste et bedehus, der skulle rumme resterne af San Bonifacio, på det sted, hvor den nuværende kirke ligger. I begyndelsen af det 6.århundrede blev S.Alessio's knogler også bragt til kirken.

I Edessa i Syrien bad S.Alessio til et Madonna-billede "Forbønnens Madonna", som ærkebiskop Sergius bragte til kirken, da han blev forjaget fra Damascus af araberne i slutningen af det 10.århundrede.

S.Alessio fejres i kirken den 17.Juli.

I kirken San Clemente kan man i den underliggende kirke fra det 4.århundrede i venstre side af hovedskibet se et maleri "Leggenda di Sant'Alessio", dette forestiller legenden om S.Alessio.