ANNAS ROM GUIDE
Santa Sabina, helgeninde

der er 2 historier om den Hellige Sabina:


Den ene lyder således:

Sabina var en romersk kvinde , der blev martyr under Kejser Hadrian.

Hun var halvsøster til San Sabiniano, der flygtede from Rom efter trusler fra sin fader og senere blev martyr og halshugget for sin tro.

Sabina ledte nu efter sin broder og i en drøm viste en engel hende vejen til ham, men da hun nåede frem, hørte hun om hans død som martyr og opsøgte hans grav, hvor hun bad så inderligt om at måtte blive genforenet med ham, at hun døde.


Den anden således:

Sabina var datter af smeden Herodes, som 3 gange havde betalt for forlystelserne til det romerske folk og enke efter en vis Valentinus.

Hun må have været meget velhavende, både iflg. oplysningerne om faderen og fordi hun havde et hus på Aventin, der i antikken var et aristokratisk og fornemt beboelsesområde, på det sted, hvor kirken Santa Sabina nu ligger.

Her husede hun nu Serapia, som kom fra Antiochia og det var Serapia, som var ansvarlig for Sabina's omvendelse til kristendommen og var den første. som blev martyr ved en dom af dommeren Perillus den 29.Juli.

Men også Sabina, der i sit hjem havde indrettet et privat bedehus "Titulus Sabinae", hvor de tidlig kristne afholdt deres gudstjenester, blev dømt og halshugget den 29.August under Præfekten Helpidios.

Hendes legeme blev begravet af de kristne fra Vindena nærved Faustino's bue i det gravmæle, hvor hun selv havde begravet Serapia.

Byen Vindena lå i nærheden af det nuværende Terni, men indtil nu har man ikke fundet rester af de monumenter, som omtales i Serapia's lidelseshistorie, og heller ikke af stedets kristne gravplads.

De 2 helgeninders rester blev flyttet til Rom på grund af barbarinvasionerne i det 5.århundrede, denne overførsel mindes i martyrbeskrivelserne på Santa Serapia's dag den 3. September.

Santa Sabina har helgendag d. 29.Januar.


Bøger/links om Santa Sabina
Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Ordliste
Hovedside