ANNAS ROM GUIDE
Santa Serapia, helgeninde

Serapia kom fra Antiochia, men boede på Aventin hos en vis Sabina, datter af smeden Herodes, som 3 gange havde betalt for forlystelserne til det romerske folk, og enke efter en vis Valentinus.

Hun må have været meget velhavende, både iflg. oplysningerne om faderen og fordi hun havde et hus på Aventin, der i antikken var et aristokratisk og fornemt beboelsesområde, på det sted, hvor kirken Santa Sabina nu ligger.

Serapia var ansvarlig for Sabina's omvendelse til kristendommen og var den første. som blev martyr ved en dom af dommeren Perillus den 29.Juli.

Men også Sabina, der i sit hjem havde indrettet et privat bedehus "Titulus Sabinae", hvor de tidlig kristne afholdt deres gudstjenester, blev dømt og halshugget den 29.August under Præfekten Helpidios.

Hendes legeme blev begravet af de kristne fra Vindena nærved Faustino's bue i det gravmæle, hvor hun selv havde begravet Serapia.

Byen Vindena lå i nærheden af det nuværende Terni, men indtil nu har man ikke fundet rester af de monumenter, som omtales i Serapia's lidelseshistorie, og heller ikke af stedets kristne gravplads.

De 2 helgeninders rester blev flyttet til Rom på grund af barbarinvasionerne i det 5.århundrede, denne overførsel mindes i martyrbeskrivelserne på Santa Serapia's dag den 3. September.


Bøger/links om Santa Serapia
Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Ordliste
Hovedside