Gjergj Kastrioti Skenderbeg / Georg Kastriota Skanderbeg, i Italien kaldet Giorgio Castriota Scanderbeg, levede fra år 1403/5 til 1468.

Han var søn af en albansk fyrste og som ganske ung konverterede han til Islam og antog herefter navnet Iskender, der er den arabiske form for Alexander, og kom i den Osmanniske Sultans tjeneste som statholder i Albanien. Her fik han titlen "Bey", der betyder "Herre" og sammensætningen Iskender/Iskander + Bey blev i Vesten til tilnavnet "Scanderbeg".

Den unge Alexander havde store ambitioner og da han ikke fik dem opfyldt i Sultanen's tjeneste, gjorde han oprør, afsvor Islam, genantog Kristendommen og forsøgte at samle de albanske stammer og frigøre landet fra det store Osmanniske Rige. I denne kamp mod tyrkerne støttedes han af Paven, som brændende ønskede at stoppe muhammedanerne, der trængte det kristne Europa's grænser. Han havde også tætte relationer til Sultanen's modstandere Venetianerne og til Kongen af Napoli, Alfonso V.

Det lykkedes ham at holde stand mod overlegne tyrkiske styrker i Albanien fra 1443 til 1456, hvor han sluttede en 10-årig fred med Sultanen for at skåne sit folk, men i 1463 brød han denne fredsaftale på Pavens tilskyndelse og voldsomme nye kampe begyndte.

I 1468 døde Scanderbeg under de stadige kampe for at holde Albanien fri af Osmannerriget. I yderligere 12 år lykkedes det albanerne at beholde deres frihed, indtil landet i år 1479 blev en tyrkisk provins.

I årene 1466-67 opholdt Scanderbeg sig i Rom under sine forhandlinger med Pave Paul II og ifølge traditionen boede han lige nedenfor Quirinalet i Vicolo di Scanderbeg nr. 116-117, hvor det noget ombyggede hus stadigvæk kan ses med en medaljon med Scanderbegs portræt over døren.

På Piazza Albania nedenfor Aventin er der opstillet en rytterstatue af prinsen, den er udført i 1940 af billedhuggeren Romano Romanelli.

Scanderbegs "kongelige" segl var en dobbeltørn og en seglstampe, som man mener, har tilhørt ham, findes idag på Nationalmuseet i København!

Litteratur og links om Scanderbeg:
Ankerfeldt, Carl: Nye slentreture i Rom. Schultz, 1974.
- side 41
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 6 og side 783 (i afsnittet om Piazza og Vicolo di Scanderbeg)
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi.
- Rione II: Trevi, Del 4: side 158f.
Harder, Thomas og Hans Scheving: Rom. Gyldendals Bogklubber, 1990.
- side 241
Politiken d.1.3.2003, 2.sektion, side 2: artikel om "Skenderbegs segl", som man har fundet i Nationalmuseets gemmer.
Politikens visuelle guide - Rom. Politikens Forlag, 1994.
- side 282
Tidsskriftet Sfinx. Institut for Klassisk Arkæologi, Aarhus Universitet
- nr.1, 2003: side 20-24: Peter Pentz: Den store albaner (Om Scanderbeg og seglstampen).

På nettet kan du finde Bjørn Andersens informationer om Scanderbeg samt en spændende side om hvad Holberg har skrevet om Skanderbeg. og meget andet om albansk historie.