Der har igennem tiden været delte meninger om denne kirke, som var viet til Frelseren (San Salvatore) og beliggende "ad Arcum" = "ved Buen".

Der er sandsynligvis tale om en selvstændig lille kirke, som lå ved Campo de' Fiori og den lille gyde Passetto del Biscione, som netop huser en niche under en bue. Men nogle historikere har i tidens løb ment, at San Salvatore ad Arcum var det tidligere navn på den kirkebygning, som senere kom til at hedde Santa Maria di Grotta Pinta.

Denne Kirke nævnes dog allerede fra 1100-tallet i kilderne og da begge kirker nævnes samtidig i en opgørelse fra 1561 med betegnelserne: "Santa Maria Grotta penta nel rione di Parione" og "San Salvatore in arco unito alla fabrica di San Lorenzo in Damaso" (Den sidste er altså den førnævnte San Salvatore ad Arcum, som nu er forbundet ("unito") med den bygning der huser San Lorenzo in Damaso), kan der altså ikke være tale om én og samme kikre, selvom om man i de følgende århundreder fortsatte med at opfatte de 2 kirker som én.

San Salvatore ad Arcum var tydeligvis en meget gammel kirke, selvom vi så ikke kender noget til dens tidlige historie. Den var dog sikkert opført på og i ruinerne af det antikke Pompejus-Teater.

På et tidspunkt efter slutningen af 1200-tallet blev der i Kirken ophængt et ikon med et maleri af Jomfru Maria, som kaldes "Madonna di Grottapinta". Ifølge en beretning fra 1575 skulle billedet, som viste sig at kunne udvirke mirakler, have været opbevaret i en kælder ("grotta") under Santa Maria di Grotta Pinta indtil 1468, men det er endnu en af misforståelserne omkring problemet "1 eller 2 kirker ?". Ikonet hang i San Salvatore indtil det blev flyttet til Kirken San Lorenzo in Damaso, hvor det blev anbragt som altertavle i endekapellet i venstre sideskib.

Hvad der ellers skete med San Salvatore ad Arcum, ved vi ikke, men dens "konkurrent" Santa Maria di Grotta Pinta ligger stadig i Via della Grotta Pinta, selvom den ikke længere bruges som kirke.

Litteratur om Kirken San Salvatore ad Arcum:
Armellini, Mariano: Le Chiese di Roma dal secolo IV al XIX / di Mariano Armellini. Pubblicato dalla Tipografia Vaticana, 1891. (Internetudgave - også på engelsk!)
- side 382-383.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 470-471.
Hülsen, Christian: Le Chiese di Roma nel Medio Evo / di Christian Hülsen. Firenze, Olschki, 1927. (Internetudgave - også på engelsk!)
- side 328.
Rendina, Claudio: Le chiese di Roma. Roma, Newton Compton editori, 2007. (Tradizioni italiane, 62)
- side 226.
Roma Sacra : guida alle chiese della città eterna. 13. itinerario - . Elio de Rosa editore, 1998.
- side 48-49.
Roma Segreta: Via di Grottapinta.
Wikipedia (italiensk tekst): Chiesa di Santa Maria in Grottapinta.