|
|
|
San Salvatore de pensilis |
|
Denne Kirke, som var forløberen for mutidens Kirke Santo Stanislao dei Polacchi i Via delle Botteghe Oscure nr.15, havde tidligere flere forskellige navne: San Salvatore de pensilis, San Salvatore in Pensili de Sorraca, San Salvatore de sorraca, San Salvatore in Pensilibus, San Salvatore in Pensulo, San Salvatore Pesoli, og San Salvatore de Pesulis. Den nævnes første gang i kilderne i 1174, i et dokument, som findes i Kirken Santa Prassede's arkiv. Hvornår den blev bygget vides dog ikke, men den var indrettet / bygget i og på ruinerne af den antikke Crypta Balbi, ligesom det er tilfældet med den næste række huse på denne side af gaden. Det var netop denne indretning, som gav Kirken navn, idet ordet "pensilis" på latin betyder "hængende, ophængt" - på og mellem f.eks. buer. Altså de store buer, som stod tilbage fra Crypta og Theatrum Balbi. Der har dog også været andre forslag til navnet, såsom at det skulle stamme fra ordet "pisil", der skulle have tysk oprindelse og betyde "ovn". Lige præcist i dette område lå nemlig adskillige kalkovne, hvor marmorfragmenter fra de mange gamle ruiner brændtes til kalk. Andre har foreslået, at tilnavnet "de Sorraca" skulle stamme fra en familie med dette navn, som op til midten af 1100-tallet havde ejendomme i kvarteret, heriblandt nogle bordeller, som på den tid netop kaldtes "pisili", "palchi" eller "pensili". Efterhånden må Kirken være blevet faldefærdig, for i 1285 blev den genopbygget. En indskrift fra Pave Honorius IV's tid (1285-1287), som idag findes i indgangshallen i Palazzo Busiri Vici i Via Ludovisi 45, fortæller at genopbygningen blev sat i gang af en vis "Hieronymus episcopus Prenestinus", som altså var Biskop i Praenestina. Indskriften sad indtil 1565 over døren til Herberget ved siden af Kirken. I 1527 led Kirken muligivis en del skade, da et nærliggende tårn, måske det, som ses længere oppe i Via delle Botteghe Oscure, på hjørnet af Via Paganica, og som var benyttet som krudtmagasin, sprang i luften dagen før de lutheranske landskængtes store angreb på Rom. Netop med tanke på den overhængende fare havde en del mennesker samlet sig i tårnet, men de døde alle ved eksplosionen. I 1578 overlod Pave Gregor XIII San Salvatore de pensilis til Kardinal Stanislaw Hos (på latin kaldet Hosius, på italiensk kaldet Stanislao Osio). Kirken må nu atter have været faldefærdig eller utidssvarende, for da Kardinalen døde i 1579, efterlod han hele sin formue til ombygning af Kirke og Hospital. Arbejdet gik i gang i 1582 og udslettede fuldstændigt den gamle Kirke for at genopbygge en helt ny på samme sted. Denne blev derpå genindviet i 1591, men ikke længere til San Salvatore (Frelseren), derimod til den polske helgen Santo Stanislao.
Litteratur om San Salvatore de pensilis: |