ANNAS ROM GUIDE
Casino del Giardino Guidi

Rester af dette kompleks ligger stadig på sydsiden af Via Labicana lige efter udgravningerne af den gamle gladiatorkaserne Ludus Magnus.

Palæet er fra det 16.århundrede og det indre er voldsomt ombygget, så der ikke er meget tilbage af det originale hus. Huset har 3 etager og en trekantet overbygning med en loggia-agtig tagetage. En frise på facaden bærer indskriften: "Omnia ab uno - Virtute comite - Fortuna duce".

Parken stødte op til "Ospizio del Padre Angelo Paoli", Fader Angelo Paoli's Herberge, som senere blev lavet om til det nu nedrevne "Monastero delle Lauretane".

Alle disse haver og bygninger forsvandt for at give plads for den delvise udgravning af Ludus Magnus og byggeriet af banken "Monte dei Paschi di Siena" og det kommunale skattekontor "Esattoria Comunale".


Litteratur om Casino del Giardino Guidi:
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- . Rione I, Monti.
- Del 2, side 28.

Fotos fra området
Kort over området
Bøger/links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Ordliste
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er sidst opdateret d.14.12.2002