Nutidens Via Labicana går mellem højene Colle Oppio og Monte Celio fra Piazza del Colosseo til Via Merulana, men også i antikken fandtes her en vej med navnet Via Labicana, som førte ud gennem Porta Labicana i Den Serviske Bymur.

Den nuværende vej blev åbnet i slutningen af 1800-tallet og i 1893 fik den navnet Via Labicana til minde om den gamle vej, som for et stykke havde samme forløb, som vejen idag, men fortsatte ud gennem Porta Maggiore i Den Aurelianske Bymur sydpå til byen Labico.

Før vejen blev istandsat i 1800-tallet, var den blot en sti fra Colosseo og ud til San Clemente og derefter en smal og dårlig vej ud til Via Merulana, men her lå i tidens løb mange kirker, blandt andet en for "Santi Nicandro ed Eleuterio", grundlagt af Pave Gelasius I (492-496), "Sant'Andrea": et oratorium der blev restaureret på Pave Sergius I's tid (687-701), den berømte "Basilica di Santo Zotico" med kirkegården af samme navn "ude ved den 10. mil på vejen" - den blev genopdaget i 1715 i "Torre Nuova" (nutidens Torrenova ude ved motorvejen til Napoli), eller den store "Basilica di Santo Stratonico" der lå på kirkegården i Castulo, kirken San Cipriano og en anden ved navn "San Tiburzio" den eneste af alle disse kirker, hvoraf der stadig er rester tilbage.

Alle kirkerne var knyttede til den første kristne martyrkult, men der byggedes også andre, senere, og af disse er der heller intet tilbage, for eksempel kirkerne "Santi Quaranta el Coliseo", "Santa Maria de' Ferraris" som lå mellem Colosseo og Titus' termer ved slutningen af Via Labicana op mod Colosseo - den forsvandt i slutningen af det 15.århundrede.

På Via Labicana lå der også en kirke "San Niccolò" som havde flere tilnavne "inter Duos", "de Colisseo", "inter Imagines", "de Colondo", men dette sidste forveksles måske med den lille kirke "San Niccolò de Columna", som lå ved foden af Trajan-søjlen.

Nord for vejen lå der i Antikken nogle store haveanlæg, en tid benævnt "Horti Lamiani" og her anlagde Savelli-familien i 1500-tallet "Villa Savelli", hvor den svenske Dronning Christina kom en del under sit ophold i Rom (1655-1689). Den er desværre helt forsvundet idag efter den kraftige udbygning af området.

I Antikken lå der også i det vestlige område på Colle Oppio's sydskråning kasernen Castra Misenatium, som husede søfolk fra flåden i Cap Misenum.

I starten af vejen kan man på højre side se udgravningerne af kasernerne ved Colosseum, det er en del af gladiatorkasernen Ludus Magnus, hvoraf en stor del endnu ligger gemt under gaderne i området. Indgangen til kasernen var fra den antikke via Labicana. Ovenpå den gamle kaserne byggedes senere den nu forsvundne kirke San Giacomo al Colosseo. Lige herefter lå mellem Via Labicana og Via di San Giovanni in Laterano (måske på det sted, hvor den gamle Kirke Santa Maria de Ferrariis lå) Monastero e Chiesa di Santa Maria delle Lauretane, som blev revet ned for at bygge de nye bygninger til banken "Monte dei Paschi di Siena" og det kommunale skattekontor "Esattoria Comunale".

Ud til Via Labicana støder en masse sideveje:

Fra vest ved Piazza del Colosseo: Via Nicola Salvi og Viale della Domus Aurea på nordsiden, mens Via di San Giovanni in Laterano udgår på samme sted på sydsiden.

Fra nord trappegaden Viale Fortunato Mizzi, Via del Parco Oppio, Via Tommaso Grossi, Via Francesco Giambullari, Via Pietro Verri og, lige før gaden knækker i nordlig retning og møder Via Merulana, Via Iside.

Fra syd Via dei Normanni overfor Viale Fortunato Mizzi og Piazza San Clemente overfor Via Tommaso Grossi. På vejens sydside ligger Casino del Giardino Guidi, et palæ fra det 16.århundrede, senere følger Monastero dei Santi Marcellino e Pietro (18.århundrede), bygningen bruges nu som kaserne. Nede ved Via Merulana ligger på hjørnet Kirken Santi Marcellino e Pietro.

Via Labicana fortsætter som Viale Manzoni efter krydset med Via Merulana.