ANNAS ROM GUIDE

Istituto Tecnico Industriale Galileo Galilei

Via Conte Verde n.51


Denne tekniske skole, som er opkaldt efter videnskabsmanden Galileo Galilei, ligger i et stort bygningskompleks, der er bygget i 1920-1933.

Bygningen, som dækker hele karréen Via Bixio, Via Conte Verde, Viale Manzoni og Via Emanuele Filiberto, er en ret ucharmerende klods med gråmeleret puds-facade. Den er tegnet af arkitekten Marcello Piacentini, men færdiggjordes efter 1928 af Ingeniør Tomassetti. Skolen blev indviet i 1933.

Hovedfacaden ligger ud til Via Conte Verde, med hovedindgang gennem 3 portaler overfor sidegaden Via Pianciani. Denne facade er - ligesom sidefacaderne - forsynet med mottoer og talemåder på latin.

På Hovedfacaden i Via Conte Verde kan man læse følgende tekster:

- Øverst til højre: "Nihil adeo ardvvm - qvod virtvte - conseqvi non possis" ("Der findes ikke noget mål så vanskeligt, at man ikke kan opnå det ved hjælp af mod"). Citatet er fra Cæsars Gallerkrig VII, 47.

- Øverst til venstre: "Honos alita artes, - omnesqve incendvntvr - ad stvdia gloria" ("Hæderen indgiver kunstarterne liv, og alle begejstres ved studiet af Æren"). Citatet er fra Cicero: Tusculanes disputationes I, 2-4.

- Under vinduerne på 2.sal: Disce aliquid nam cum subito fortuna recessit ars remanet vitamque hominis non deserit unquam" ("Lær noget, for når pludseligt heldet bliver mindre, forbliver håndværket (som du har lært) og vil aldrig forsvinde fra menneskelivet"). Citatet e fra Cato: Disticha IV, 19.

På sidefacaden ud mod Via Bixio står:

- Øverst: "Labor volvptasqve, dissimillima natvra, societate inter se qvadam natvrali svnt ivncta" ("Arbejdet og fornøjelsen, som er af forskellig natur, er indbyrdes forbundne af en naturlig sammenhæng"). Citatet er fra Livius: Ab urbe condita V. 4, 10-11.

- Under vinduerne: "Diligentia omnibvs in rebvs plvrimvm valet: haec praecipve colenda est nobis, haec semper adhibenda. Haec nihil est qvod non asseqvatvr" ("Omhu gælder mest i alle sager. Den bør dyrkes ganske særligt af os. Den bør altid anvendes. Der er intet, som den ikke opnår"). Citatet er fra Cicero: Rhetorica, De Oratore II. 35, 148.

På sidefacaden ud mod Viale Manzoni læser man:

- Øverst: "Hic premitvr - foecvnda qvies, virtvsqve serena fronte gravis - sanvsqve decor" ("Her indprentes den frugtbare ro, den vigtigte dygtighed og den sunde sømmelighed"). Citatet er fra Statius: Silvarum I, III. 91-95.

- Under vinduerne; (Plvra de officiis docentivm locvtvs) descipvlos moneo vt praeceptores svos non minvs qvam ipsa stvdia ament, et parentes esse non qvidem corporvm sed mentvm credant" ("(Efter at havde talt meget om lærernes pligter) formaner jeg eleverne om at elske deres lærere lige så meget som deres studier og at anse dem for at være deres "forældre" om ikke kropsligt så i ånden"). Citatet er fra Quintilian: Institutio Oratoria II, IX. 1-3.

 

 


Litteratur og links om Istituto Tecnico Industriale Galileo Galilei:
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 312.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori. ----- Rione XV - Esquilino. A cura di Sandra Vasco Rocca. 1982.
- side 48, 111.
Leone, Fabio: Le facciate parlanti : i motti sui palazzi nei quartieri di Roma. Roma, MMC Edizioni, 2009-2010. (A spasso con la storia).
- Volume IV : IV - Campo Marzio, XVI - Ludovisi, XVII - Sallustiano, XVIII - Castro Pretorio, XV - Esquilino. 2011.
----- side 96-99.
Info.roma: Via Conte Verde, Roma.

 

Kort over området
Fotos fra Esquilinturen
Seværdigheder i området
Steder i området
Personer med tilknytning til området
Tilbage til Esquilinturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 29.7.2012