Denne lille kirke, så lille at den også kaldes et kapel: Cappella di Santa Maria de Oblationario, eksisterer ikke længere. Den blev i 1476 revet ned og erstattet af Oratorio di Santa Maria del Buon Aiuto, som ligger ved Den Aurelianske Mur ved Via Nola, tæt på Anfiteatro Castrense og Piazza di Santa Croce in Gerusalemme.

Man ved ikke ret meget om denne Kirkes historie, om hvornår og af hvem den blev bygget, men det nævnes, at det var en (æld)gammel Kirke, da den i 1476 blev dømt til nedrivning. På dette tidspunkt har den så antagelig været meget forfalden. Området herude havde jo været meget øde og forladt i alle de år, hvor Paverne residerede i Avignon, og mindre kapeller som dette har der antagelig ikke været ressourcer til at ofre opmærksom, tid og penge på at vedligeholde.

Men vi ved lidt om Kapellets udseende: Den lille bygning havde 2 facader, en ud mod det landlige område, der lå mod vest, mellem Kapellet og Kirken San Giovanni in Laterano. Og en der vendte ud mod Kirken Santa Croce in Gerusalemme. Begge facader havde en indgangsport med dørkarme med vandrette overliggere. Kapellet havde kun ét alter, hvorover der var et maleri af Jomfru Maria mellem helgenerne San Pietro og San Paolo.

Vi ved også, at Kapellet i sin tid var meget brugt, for det fortælles, at de troende, når de havde knælet ved alteret i bøn, efterlod en skilling på rummets gulv, således at kirketjeneren hver aften ligefrem måtte bruge en kost til at feje mønterne op. Denne handling, at feje, hedder "spazzare" på italiensk og Kapellet fik derfor i folkemunde navnet Santa Maria de Spazolaria eller Santa Maria de Spezzellaria. De offerskillinger, som de besøgende efterlod, kaldes derimod "oblationes" og har været årsag til Kapellets mest anvendte navn: Santa Maria de Oblationario.

Kapellet kaldtes også Santa Maria de Collepapi, antagelig fordi den lå tæt på Pavernes bolig (papi). Og "colle" vel fordi området her tidligere var meget mere kuperet og dannede en høj (colle), som også kaldtes Colle Cipollaro, fordi man her fra gamle tid dyrkede løg (cipolli). Højen blev planeret under Pave Benedikt XIV omkring 1743, da man foretog nogle arbejder ved Santa Croce-Kirken.

Til Kapellet var der desuden knyttet en lille kirkegård og et herberg.

Litteratur om Santa Maria de Oblationario:
Armellini, Mariano: Le Chiese di Roma dal secolo IV al XIX / di Mariano Armellini. Pubblicato dalla Tipografia Vaticana, 1891. (Internetudgave - også på engelsk!)
- side 801.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 332.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori. ----- Rione XV - Esquilino. A cura di Sandra Vasco Rocca. 1982.
- side 20.
Rendina, Claudio: Le chiese di Roma. Roma, Newton Compton editori, 2007. (Tradizioni italiane, 62)
- side 204-205.
I Rioni di Roma : storia, segreti, monumenti, tradizioni, leggende, curiosità / Alberto Manodori, Ludovico Pratesi, Claudia Cerchiai, Mauro Quercioli. Roma : Newton & Compton editori, 2005. - - Volume 3: Trastevere, Borgo, Esquilino, Ludovisi, Sallustiano, Castro Pretorio, Celio, Testaccio, San Saba, Prati.
- side 1006.
Wikipedia: Chiesa di Santa Maria del Buon Aiuto nell'Anfiteatro Castrense (italiensk tekst).