Under Kejser Aurelian (270-275 efter Kristus) trængte plyndrende bander af barbarer/germanske stammer ind over romerrigets grænser dybere og dybere ned i landet. Kejseren påbød derfor opførelsen af en ny forsvarsmur, som udvidede det område den tidligere mur, Den Serviske Bymur/Mura Serviane fra det 4. århundrede før Kristus, havde dækket, nemlig de 7 klassiske høje.

Den nye mur var 18 km. lang og omfattede et areal, der var 4 gange som stort som forgængerens og den kom til at fungere helt frem til Roms indlemmelse i det samlede Italien i 1870.

Muren blev færdigbygget under Aurelian's efterfølger Probus (276-282 efter Kristus) og det meste af muren kan stadig ses.

Der var masser af tårne på muren og i løbet af middelalderen byggedes der endnu flere, over 300 tårne var der. Castel Sant'Angelo blev omkring år 271 efter Kristus indlemmet i muren og blev derved en del af Roms befæstning. Kejser Maxentius byggede i årene 306-312 ovenpå muren, således at den blev næsten dobbelt så høj som oprindeligt. I 1500-tallet byggede adelen og de rige gejstlige villaer og sommerboliger lige udenfor muren, idag er byen vokset, men de fleste af de vigtigste seværdigheder i Rom ligger stadig indenfor muren.

Mange af byportene bruges stadig:

Porta Pia ved Via XX Settembre : lige ved porten brød italienske tropper den 20. september 1870 en breche i bymuren, hvorefter de pavelige styrker overgav sig og Rom blev del af det samlede Italien.

Porta del Popolo hed i antikken Porta Flaminia.

Trasteveres byport Porta Settimiana blev opført under Pave Alexander VI (1492-1503).

Porta Appia, nu Porta San Sebastiano i den nye bymur erstattede den gamle Serviske Porta Capena, hvorfra Via Appia udgik i antikken. Da den nye mur blev bygget, kom hele den landlige strækning mellem de to mure til at ligge "inde i byen".

Den oprindelige Porta Appia blev ombygget i det 5. århundrede og senere restaureret i det 6. århundrede. Inden i den store portbygning er der nu indrettet et museum, der fortæller om bymurenes historie.

Fra Porta San Sebastiano kan man spadsere ovenpå bymuren indtil Porta Ardeatina.

Porta San Paolo : i bymuren her er indbygget Piramide Caio Cestio. Selve porten står ellers frit idag. Murstykket ved siden af pyramiden er et af de bedst bevarede stykker af muren. I Porta San Paolo ligger der et lille museum, der beskriver vejen til Ostia og dennes samt Ostia's historie ("Museo della Via Ostiense").

Fra Bastione del Sangallo går der også et langt stykke gammel bymur op mod Aventin og ned til Porta San Paolo.

Ude ved kirken Santa Croce in Gerusalemme ligger der også et meget velbevaret murstykke. (til højre for kirken).

Et stykke af muren kan ses parallelt med Via Carlo Felice i nærheden af Lateranet (mellem Piazza Santa Croce in Gerusalemme og Porta San Giovanni).

Porta San Giovanni, som i antikken hed Porta Asinaria blev ombygget af Kejser Honorius omkring år 390, der tilføjedes blandt andet 2 tårne.

Porta Maggiore, tidligere Porta Prenestina blev bygget under Kejser Claudius i år 52 efter Kristus og senere bygget ind i den Aurelianske Bymur, da denne blev rejst.