ANNAS ROM GUIDE
Santa Maria de Ferrariis

Denne lille kirke hører vi første gang om i et dokument fra 1173, hvor den omtales beliggende i nærheden af Colosseo. Herefter hører vi om den flere gange op i tiden, senest i 1433 hvorefter den på et eller andet tidspunkt er blevet nedrevet eller taget ud af brug.

Forskerne mener, at den har ligget på veststykket af Colle Oppio's sydlige skråning omkring Piazza del Colosseo og den lille plæne ved Via Nicola Salvi før Largo Gaetana Agnesi.

Nogle forskere mener dog at kirken lå længere mod øst, måske i ruinerne af Ludus Magnus og ifølge nogle kilder skal den have ligget i et område kaldet "Cripta Balnearia", som man stedfæster mellem Colosseo og Terme di Tito.

I Museo dei Conservatori findes der et fragment af en fresko fra det 10.århundrede, der skal stamme fra denne kirke. Det er fundet i nærheden af Tito's Termer og forstiller Kristus med en åben bog i hånden.


Litteratur om Santa Maria de Ferrariis:
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 328.
La Grande Guida dei rioni di Roma. 2.edizione. Newton Compton editori, 2001.
- side 60.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- . Rione I, Monti
- Del 2: side 28.
Lombardi, Ferrucci: Roma, le chiese scomparse. Fratelli Palombi Editori, 1998.
- side 76.

Fotos fra området
Kort over området
Spise og bo i området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Ordliste
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er sidst opdateret d.4.7.2003