|
|
|
|
|
Denne Kirke eksisterer ikke mere, men vi kender til den fra de gamle kirkekataloger. Desværre angiver de ikke den nøjagtige placering af Kirken, som var viet til Santo Stefano, men tilnavnet "degli Arcioni" henviser til Middelalderens Arcioni-familie og området Contrada degli Arcioni, der dækkede Quirinalhøjens nordvestlige skråning, fra nutidens Via del Traforo til Trevi-området og Via IV Novembre i dalen og Via XXIV Maggio på højtoppen. Den plads, som Santo Stefano har i opremsningen af kirker i de gamle kataloger, indikerer, at den har ligget nedenfor Quirinalhøjens nordskråning og måske er det den samme kirke, som kaldes Santo Stefano in Sinodochii. Hvis det er tilfældet, kan Kirken lokaliseres til området omkring Kirken Santa Maria in Trivio, der ligger lidt nordvest for Trevi-fontænen. KIRKENS HISTORIE: Vi ved ikke noget om Kirkens grundlæggelse, men hvis teorien om, at det her drejer sig om Santo Stefano in Sinodochii, er rigtig, så har denne eksisteret siden et tidspunkt før 989. Kirkenavnet Santo Stefano degli Arcioni, også benævnt Santo Stefano in Arcioni eller Santo Stephani de Arcionibus, optræder først i Liber Censuum fra 1192, og derpå nævnes det i en bulle, udsendt af Pave Cølestin III i 1194, hvori der også oplyses, at Kirken hørte ind under Monastero di Santa Maria in Campo Marzio. Santo Stefano nævnes også i et dokument fra 1196, som er fundet i Kirken San Silvestro in Capite's arkiv, og herefter hører vi om den i katalogerne fra 1302 og 1417/31. I 1463 overgav Pave Pius II Santo Stefano til Kirken San Marcello, og sidste gang den nævnes, er i 1492. Armellini (se nedenfor: litt.note 1) fortæller, at Kirken ifølge Liber Censuum modtog 6 denarer til sin menighedspleje og at den i Codice di Torino angives at have én tilknyttet præst. Litteratur om Santo Stefano degli Arcioni: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|