|
|
|
|
|
Den romerske familie Arcioni kom oprindeligt fra egnen omkring Rom og kendes i Rom fra 1200-tallet, hvor der omtales en vis Pietro Arcioni, som havde ejendommen Castell'Arcione omkring 20 km ude ad Via Tiburtina. Den solgtes dog senere samme århundrede til Capocci-familien. I Rom havde Arcioni-familien en ejendom på skråningen af Quirinalhøjen ved ruinerne af Constantin's Termer. Ejendommen var rimelig stor og strakte sig nede fra dalen, hvor nu Via IV Novembre's lavereliggende stykke når ud til Via della Pilotta (Middelalderens Via Biberatica), og op ad højen til nutidens Via XXIV Maggio (Middelalderens Vicus de Cornutis). Fra omkring nutidens Villa Colonna i nord til Monte Magnanapoli (nutidens Largo Magnanapoli i syd. Hvor gadestykket foran Trajan's Marked idag hedder Via IV Novembre, lå måske Middelalderens Selciata degli Arcioni. Men også den smalle og stejle "bjergsti", som idag blandt andet er afløst af en rigtig trappe og hedder Via della Cordonata, bar i Middelalderen navnet Selciata degli Arcioni eller Scesa degli Arcioni. Og til højre for gadens udmunding i Vicus de' Cornutis, lå ifølge Lanciani en lille plads kaldet Gli Archionini. Og Kirken San Silvestro al Quirinale, der ligger lige til venstre for gademundingen, havde en overgang tilnavnet San Silvestro de Caballo de'Archioni. Også andre af områdets kirker bar familiens navn: San Nicola in Arcione, Santo Stefano degli Arcioni, San Salvatore in Arcione og San Lorenzo degli Arcioni. Med så stor en ejendom og et helt kvarter med gader og kirker opkaldt efter sig må familien havde været respekteret og magtfuld. Og flere familiemedlemmer havde da også betydelige hverv indenfor Kommunens administration i både 1300- og 1400-tallet og en enkelt opnåede endog at blive kardinal. Men rent faktisk havde familien taget navn efter området, "Contrada degli Arcioni", der strakte sig endnu længere, end ovenfor nævnt. Det dækkede nemlig også Quirinalhøjens nordskråning helt frem til nutidens Via Rasella. Ifølge Angela Negro (se litt.note 1) skal betegnelse "in Arcione" være opstået på grund af de store buer, som her bar akvædukten Acqua Vergine frem. Og stedsbetegnelsen er meget gammel, allerede i 963 siges der nemlig om en kirke kaldet Santa Maria, at den ligger "... ubi dicitur Arciones", "... hvor man siger Arciones". I 1238 lejede Arcioni-familien noget jord med ruiner fra Constantin's Termer ud med den klausul, "at forpagteren fra toppen af ruinerne (der ifølge Krautheimer (se litt.note 2) givet har været befæstede) havde tilladelse til at føre krig og fred mod alle, undtagen mod Arcioni-familien". Fra deres fæstning heroppe på Quirinalhøjen havde familien i det 13.århundrede fuld kontrol over området vest for højen. Familien havde på et tidspunkt også ejendomme i byens sydøstlige del, for på Piazza di San Martino ai Monti står stadig resterne af et stort tårn, som skal være bygget af Arcioni'erne. Senere overgik det til Capocci-familien og sammen med nabotårnet, som er opført af Cerroni-familien, kaldes tårnene idag "Torri dei Capocci", "Capocci-familiens tårne", men engang hed de henholdsvis "Torre degli Arcioni" og "Torre dei Cerroni". I løbet af 1300-tallet havde Arcioni-familien et begravelseskapel i Kirken Santa Maria Maggiore, hvor det vides, at blandt andre Kannik Pietro Arcioni blev begravet i 1303 og Alto degli Archioni i 1363. Af Arcioni-familiens medlemmer kender vi: Pietro Arcioni, der omkring 1207 ejede Castell'Arcione (se ovenfor). Nicola (Nicolaus) de Arcione, der i 1229 var blandt de romerske tilhængere af Kejser Frederik II, som Pave Gregor IX lyste i band, da han måtte flygte fra Rom efter opstanden i Peterskirken, som var organiseret af Frangipane-familien. Pietro Arcioni, Kannik ved Kirken Santa Maria Maggiore, blev i 1303 begravet i familiens gravkapel i denne Kirke. Folco degli Arcioni, der døde 1307, blev ligeledes begravet i familiens gravkapel i Kirken Santa Maria Maggiore. Jacopo degli Arcioni, der døde 1309, blev også begravet i familiens gravkapel i Kirken Santa Maria Maggiore. Battista Arcioni, der i begyndelsen af 1300-tallet var en af Roms Kommunes lovgivere. Jacopo degli Arcioni, der døde 1338, blev begravet i familiens gravkapel i Kirken Santa Maria Maggiore. Alto degli Arcioni, der døde 1363, blev ligeledes begravet i familiens gravkapel i Kirken Santa Maria Maggiore. Tuzio Arcioni, der var Conservatore i 1379. Archioni di Tuzio (måske den samme som ovenfor?) var Conservatore i 1397. Lellio Arcioni, der var Caporione i 1404. Antonio Arcioni, der var Biskop i Ascoli og Vicario i Rom og blev udnævnt til Kardinal i 1405 af Pave Innocens VII. Som titelkirke fik han tildelt San Pietro in Vincoli. Kardinal Antonio døde den 21. eller 26. Juli 1405 og blev begravet i Kirken Santa Maria Maggiore i nærheden af Altare di San Girolamo. (Se stik af Kardinal Antonio Arcioni). Pietro Arcioni, der var Conservatore i 1415 og 1417. Petruccio Arcioni ("Petrutius de Archionibus"), bosat i Rione Monti omkring 1420. Tommaso Arcioni, der omkring 1426 var "nobile di Colonna" (adelig i Colonna-familiens følge) og far til Caterina Arcioni. Caterina Arcioni, der var datter af Tommaso Arcioni, blev omkring 1426 gift med "Antonius Paloscii de Veneraneriis". Paolina degli Archioni, der var gift med Giuliano de Cesarini og omkring 1453 blev moder til sønnen Prospero Cesare de' Cesarini (senere død i 1476). Battista Arcioni ("Baptista de Archionibus"), der i 1464 deltog i processionen, der bar billedet "Immagine del Salvatore" ved Kristi Himmelfartsfesten, på strækningen fra Torre della Suburra til Kirken Santa Maria Maggiore. Battista var bærer for Rione Monti. I 1484 deltog Battista atter i processionen for Rione Monti på samme strækning. Også i processionen i 1488 var Battista bærer for Rione Monti på den sædvanlige strækning. Girolama Arcioni, gift med Battista Arcioni, gjorde i årene 1489-1493 krav på en del af en ejendom ved Campo de' Fiori. Antonio Arcioni, der er opført på samme liste som Battista i 1464, men derpå har fået sit navn streget over. Giovanni Battista Arcioni ("Iohannes Baptiste de Archionibus"), der var opført på samme liste som Battista i 1484, men derpå har fået sit navn streget over, fordi han er afgået ved døden. Stefano di Paluzzo Arcioni ("Stefanus Palutii de Archionibus"), der var afgået ved døden og derfor streget på listen over deltagere i processionen i 1484, hvor han ellers skulle have båret for Rione Campitelli på strækningen fra San Giovanni in Laterano til Santa Maria Nova. Giovanni di Paluzzo Arcioni ("Iohannes Palutii de Archionibus") var i 1488 blandt bærerne for Rione Campitelli på strækningen fra Santa Maria Nova og til Torre della Subura. Athie de Arcionibus nævnes i et testamente fra 1516 i forbindelse med ejendommen på Quirinalhøjen, der tilsyneladende på det tidspunkt var delt op i flere stykker, et mindre og det større tilhørende Athie. Det var i dette område, at arkæologen Antonius Antiquarius omkring samme tidspunkt foretog nogle udgravninger. Antonio Arcioni, der i 1558 fik tilladelse til at foretage udgravninger ved Tiberens bred syd for nutidens Via della Marmorata. Atio (også stavet: Acio) Arcioni, der i 1562 havde en vingård ved Via Appia (Vigna Arcioni). Her udgravedes blandt andet et columbarium, som Pirro Ligorio udfærdigede en tegning af. I løbet af 1500-tallet uddøde Arcioni-familien. Familiens våben har rød bund med to sølvfarvede gænger på højkant. Ordet "arcione" betyder "en gænge - f.eks. på en vugge - eller en saddelbom". (Se billede af våbnet) Litteratur om Arcioni-familien : |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|